Bind 10 - Oktober

TIL DEN DANSKE UDGAVE 11
blem. Lenin påpegede, at fred var blevet et spørgsmål
om sovjetrepublikkens beståen, om den socialistiske opbygnings
mulighed, om bevarelsen af proletariatets diktatur
og om eksemplets magt i den internationale revolutionære
bevægelses interesse.
Lenin havde ikke straks flertal i centralkomiteen for
sin fredspolitik. »Venstrekommunisternes« optræden
nødvendiggjorde en forhalende taktik. Også Lev Trotskij
(ikke medlem af »venstrekommunisternes« gruppe),
som var sovjetisk forhandlingsleder i Brest, skabte vanskeligheder.
Han erklærede den 28. januar (10.) februar
over for den tyske forhandlingsdelegation, at sovjetregeringen
ikke ville undertegne en fredstraktat på de tyske
betingelser, men at sovjetregeringen ville ophøre med at
føre krig, og at hæren skulle hjemsendes. Det var i direkte
strid med Lenins telegram til den sovjetiske forhandlingsdelegation
samme dag. Følgen var, at den tyske hær
på ny gik til offensiv, og at den tyske regering nu stillede
langt hårdere fredsbetingelser end før. Se artiklen: Det
Socialistiske Fædreland I Fare!
Den tyske offensiv medførte, at den røde hær blev dannet.
Den 23. februar fejres som dens fødselsdag.
Den 23. februar fik Lenin flertal for sin fredspolitik i
partiets centralkomité. Den 4. marts undertegnedes
Brest-freden. Den 4. alrussiske sovjetkongres, 14.-16.
marts 1918, ratificerede traktaten — hvad der som nævnt
medførte, at de venstre-socialrevolutionære ministre i
protest udtrådte af regeringen.
En uge før havde den 7. ekstraordinære partikongres
godkendt Lenins politik.
Indtil da havde partiet beholdt betegnelsen Ruslands
Socialdemokratiske Arbejderparti, forkortet RSDAP,
men med ordet bolsjevikkerne tilføjet i parentes, for at
markere adskillelsen fra mensjevikkerne, som også
brugte det gamle navn, RSDAP. Den 7. partikongres i
1918 ændrede navnet til Ruslands Kommunistiske Parti
(bolsjevikkerne), forkortet RKP(b).
Den 14. partikongres, 1925, ændrede navnet til Unionens
Kommunistiske Parti (bolsjevikkerne), forkortet
VKP(b). Parentesen (b) bortfaldt i 1952, på beslutning af
den 19. partikongres, og samtidig blev partiets navn ændret
til: Sovjetunionens Kommunistiske Parti, forkortet
på russisk til KPSS, på dansk til SUKP.