Bind 10 - Oktober

124 V. I. LENIN
jorden fuldt og helt i de arbejdende massers hænder. Vi
ved udmærket, hvilke vanskeligheder der ligger foran os,
men vi er ud fra en sammenligning med de tidligere revolutioner
overbevist om, at vi vil nå gigantiske resultater,
og at vi er slået ind på en vej, der giver garanti for den
fulde sejr.
Og masserne fra de mere fremskredne lande, der er
delt af røverkrigen, og hvis arbejdere har gennemgået en
længere demokratiserings skole, vil følge med os. Når
man udmaler vanskeligheden i vor sag for os, når man siger
os, at socialismens sejr kun er mulig i verdensmålestok,
så ser vi heri kun et forsøg — et særligt håbløst forsøg
fra bourgeoisiets og dets bevidste eller ubevidste tilhængeres
side — på at forvanske den mest ubestridelige
sandhed. Naturligvis er socialismens endelige sejr i et enkelt
land umulig. Vores trop af arbejdere og bønder, der
støtter sovjetmagten, er en af tropperne i den verdensomfattende
hær, som nu er splittet op af verdenskrigen, men
som stræber mod samling, og hver efterretning, hvert
brudstykke af en beretning om vor revolution, hvert navn
møder proletariatet med højlydt sympati og bifald, fordi
de ved, at i Rusland udvikles deres fælles sag: den proletariske
opstand, den internationale socialistiske revolution.
Mere end alle mulige proklamationer og konferencer
virker det levende eksempel, det at man skrider til
værket et sted i et enkelt land, det er, hvad der opflammer
de arbejdende masser i alle lande.
Mens oktoberstrejken i 1905 — det var den sejrende revolutions
første skridt — straks virkede på Vesteuropa,
og dengang, i 1905, fremkaldte bevægelse blandt de
østrigske arbejdere, mens vi allerede dengang i praksis
så, hvad et eksempel på revolution, arbejdernes aktion i
ét enkelt land, er værd, så ser vi nu, at den socialistiske
revolution modnes dag efter dag, ja time efter time i alle
verdens lande.
Når vi laver fejl, begår bommerter, når vi møder gnidninger
på vor vej, ja så er ikke dette vigtigt for dem, for
dem er vort eksempel vigtigt, det er det der forener dem;
de siger: vi går med og sejrer, komme hvad der vil. (Bifald.
)
Socialismens store grundlæggere, Marx og Engels, der
i en række tiår iagttog arbejderbevægelsens udvikling og
væksten i den socialistiske verdensrevolution, så klart, at