Bind 10 - Oktober

226 V. I. LENIN
sin massevirkning. Mønsterkommunerne skal tjene og vil
komme til at tjene som opdragere og lærere og som en
spore for de tilbagestående kommuner. Pressen må tjene
som redskab for den socialistiske opbygning, den må i alle
detaljer informere om mønsterkommunernes succes'er,
studere årsagerne til deres succes'er, deres økonomiske
metoder og på den anden side anbringe kommuner,
der stædigt fastholder »kapitalismens traditioner«,
dvs. anarki, dovenskab, uorden og spekulation, på »den
sorte liste«. Statistikken var i det kapitalistiske samfund
noget, der udelukkende sorterede under »folk fra staten«
eller snævre specialister — vi må føre den ud i masserne,
popularisere den, så at det arbejdende folk efterhånden
selv lærer at forstå og se, hvordan og hvor meget man
skal arbejde, hvordan og hvor meget man kan hvile ud —
for at sammenligningen af de enkelte kommuners økonomiske
resultater kan blive genstand for almindelig interesse
og studium, og for at de fremragende kommuner øjeblikkelig
kan blive belønnet (ved at afkorte arbejdsdagen
et stykke tid, sætte lønnen i vejret, tildele dem et større
antal kulturelle og æstetiske goder og værdier osv.).
Når en ny klasse rykker frem på den historiske arena
som fører og leder af samfundet, foregår det på den ene
side aldrig uden en periode med den heftigste »slingren«,
med rystelser, kamp og storm, og på den anden side aldrig
uden en periode med usikre skridt, eksperimenter,
vaklen og svingninger angående valget af de nye metoder,
der svarer til den nye objektive situation. Den døende
feudaladel hævnede sig på det bourgeoisi, der besejrede
og fortrængte den, ikke blot ved hjælp af sammensværgelser
og oprørs- og genrejsningsforsøg, men også ved at
overøse »opkomlingene« og »de frække personer« med
hånsord om deres ubehjælpsomhed, udygtighed og fejl,
fordi de dristede sig til at tage statens »hellige ror« i deres
hånd uden fyrsternes, baronernes, adelens og aristokratiets
århundredlange opøvelse deri — nøjagtig ligesom
folk som Kornilov og Kerenskij, Gots og Martov, hele
den helteskare, der repræsenterer den borgerlige profitjagt
eller den borgerlige skepsis, i dag hævner sig på arbejderklassen
i Rusland for dens »dristige« forsøg på at
tage magten.
Selvfølgelig behøves der ikke blot uger, men mange
måneder og år, før den nye samfundsklasse, oven i købet