Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 223
tiv. For det andet er det også en betingelse for det økonomiske
opsving at forøge det arbejdende folks disciplin,
evnen til at arbejde, effektiviteten, arbejdsintensiteten,
og at organisere arbejdet bedre.
I denne henseende står det særlig slemt, ja ligefrem
håbløst til hos os, hvis man skal tro de folk, der har ladet
sig skræmme af bourgeoisiet, eller dets egennyttige tjenere.
Disse folk forstår ikke, at der aldrig har været og ikke
kan være nogen revolution, hvor tilhængerne af det
gamle ikke har hylet op om sammenbrud, om anarki osv.
Det er naturligt, at det gærer og bryder voldsomt i de brede
masser, der først for nylig har afkastet et uhørt barbarisk
åg — at det er en meget langvarig proces at udforme
de nye principper for arbejdsdisciplinen — og at man ikke
engang kunne begynde på at udforme den, før den fuldstændige
sejr over godsejerne og bourgeoisiet var vundet.
Men selv om vi ikke i mindste måde bliver smittet af
den ofte hyklede fortvivlelse, som bourgeoisiet og borgerlige
intellektuelle udbreder (de er fortvivlede med hensyn
til opretholdelsen af deres gamle privilegier), må vi
på ingen måde dække over et åbenbart onde. Tværtimod,
vi vil afsløre det og skærpe sovjetmetoderne i kampen
mod det, for socialismens triumf er utænkelig uden den
bevidste proletariske disciplins sejr over det spontane,
småborgerlige anarki, dette sikre pant på muligheden for
en genoprettelse af Kerenskij- og Kornilovfolkenes herredømme.
Det russiske proletariats mest bevidste fortrop har allerede
sat sig som opgave at forøge arbejdsdisciplinen.
Således er man i Metalarbejderforbundets hovedbestyrelse
og i Fagforeningernes Centralråd begyndt på at udarbejde
foranstaltninger og udkast til dekreter 4) herom.
Dette arbejde må støttes og fremmes af alle kræfter. Man
må stille akkordlønnen på dagsordenen, anvende den
praktisk og gennemprøve den, ligeledes anvende meget
af det, der er videnskabeligt og fremskridtsvenligt i Taylor-systemet,
afpasse fortjenesten efter produktionsydelsens
samlede resultater, henholdsvis efter udnyttelsesresultaterne
i jernbanetransporten og skibsfarten osv., osv.
Russeren er en dårlig arbejder i sammenligning med
de fremskredne nationer. Og det kunne ikke være anderledes
under det tsaristiske styre, hvor resterne af liv-