Bind 10 - Oktober

OM »VENSTRE« BARNAGTIGHED 269
skrighalse og frasemagere frie tøjler, de holder begejstrede
og »blændende« revolutionstaler, men de er ude af
stand til at gøre et konsekvent, gennemtænkt, velafvejet
revolutionært arbejde, som også tager de sværeste overgange
med i beregning.
Lykkeligvis har de revolutionære partiers udviklingshistorie
og bolsjevismens kamp mod den slags folk efterladt
os stærkt udprægede typer, hvoraf de venstre-socialrevolutionære
og anarkister tilstrækkelig tydeligt illustrerer
de dårligste revolutionæres type. De råber nu op,
helt hysterisk, så de får ordene galt i halsen, om »højrebolsjevikkernes«
»kompromispolitik«. Men de er ude af
stand til at begribe, hvad der var dårligt ved »kompromispolitikken«
og hvorfor historiens og revolutionens
gang med rette fordømte den.
Kerenskij-periodens kompromispolitik afstod magten
til det imperialistiske bourgeoisi, men spørgsmålet om
magten er grundspørgsmålet i enhver revolution. En del
af bolsjevikkerne førte i oktober—november 1917 en kompromispolitik,
som enten beroede på, at de frygtede
proletariatets magtovertagelse, eller at de ville dele
magten ligeligt ikke blot med »upålidelige rejsefæller«
som de venstre-socialrevolutionære, men også med fjender,
Tjernov-folk og mensjevikker, der uvægerligt ville
have hindret os i det vigtigste: i den skånselsløse tilintetgørelse
af Bogajevskij og co., i opløsningen af den Konstituerende
Forsamling, i en komplet oprettelse af sovjetinstitutionerne,
og i enhver konfiskation.
Nu er magten overtaget, bevaret og befæstet i hænderne
på et enkelt parti, proletariatets parti, endog uden
»upålidelige rejsefæller«. At tale om kompromispolitik
nu, hvor der ikke er og kan være tale om at dele magten,
at afstå fra proletariatets diktatur mod bourgeoisiet, betyder
ganske enkelt som en papegøje at gentage udenadlærte,
men uforståede ord. Når man kalder det »kompromispolitik«,
at vi er i en situation, hvor vi kan og skal forvalte
landet, at vi da uden at beklage os over de økonomiske
omkostninger forsøger at drage de mest kultiverede
af de elementer, der er uddannet under kapitalismen til
os, at tage dem i vor tjeneste mod småbesiddernes forfald,
betyder det, at man helt er ude af stand til at tænke
over de økonomiske opgaver under socialismens opbygning.