Bind 10 - Oktober

SÆLSOMT OG UHYRLIGT 141
se, at den væbnede opstand er en kampform, der skal anvendes
altid og under alle omstændigheder. I virkeligheden
kræver den internationale revolutions interesser, at
sovjetmagten, der har styrtet bourgeoisiet i sit land, hjælper
denne revolution, men at den vælger en form for hjælpen,
som svarer til dens kræfter. Men at man hjælper den
socialistiske revolution i international målestok, når man
indstiller sig på den mulighed, at denne revolution lider
nederlag i det givne land — det er en opfattelse, der ikke
engang følger af opstrammer-teorien.
Måske mener resolutionens forfattere, at revolutionen i
Tyskland allerede er begyndt, at man dér er nået frem til
åben borgerkrig i hele landet, at vi derfor skal sætte vore
kræfter ind for at hjælpe de tyske arbejdere og selv gå til
grunde (»sovjetmagten går tabt«), for derved at redde
den tyske revolution, der allerede har begyndt sin afgørende
kamp og er blevet udsat for hårde slag? Ud fra dette
synspunkt ville vi i vor undergang aflede en del af den
tyske kontrarevolutions styrker og derved redde den tyske
revolution.
Man kan meget vel tænke sig, at det under disse forudsætninger
ikke blot er »formålstjenligt« (som resolutionens
forfattere har udtrykt sig), men en direkte pligt at
indstille sig på den mulighed, at sovjetmagten lider nederlag
og går tabt. Men det er klart, at disse forudsætninger
ikke er til stede. Den tyske revolution er ved at
modnes, men det er vitterligt endnu ikke kommet til noget
revolutionært udbrud i Tyskland, til en borgerkrig i
Tyskland. Vi ville helt klart ikke hjælpe, men hindre den
tyske revolutions modning, hvis vi »indstiller os på den
mulighed, at sovjetmagten går tabt«. Vi ville derved
hjælpe den tyske reaktion, gøre den en tjeneste, vanskeliggøre
den socialistiske bevægelse i Tyskland og støde
brede masser af proletarer og halvproletarer i Tyskland,
som endnu ikke er gået over til socialismen, bort fra den,
fordi de ville blive skræmt af det sovjetiske Ruslands nederlag,
ligesom de engelske arbejdere lod sig skræmme
af Kommunens nederlag i 1871.
Hvordan man end bærer sig ad, logik kan man ikke finde
i forfatternes betragtninger. Der er ingen fornuftige
argumenter for, at det »i den internationale revolutions
interesse er formålstjenligt at indstille sig på den mulighed,
at sovjetmagten går tabt«.