Bind 10 - Oktober

OPLØSNING AF DEN KONSTITUERENDE FORSAMLING 95
øjne om, at den gamle borgerlige parlamentarisme havde
overlevet sig selv, at den var fuldstændig uforenelig
med de opgaver, der rejste sig i forbindelse med socialismens
virkeliggørelse, at det ikke er alment nationale,
men kun klasseinstitutioner (som sovjetterne), der er i
stand til at besejre de besiddende klassers modstand og
lægge grunden til det socialistiske samfund. Enhver opgivelse
af sovjetternes uindskrænkede magt, af den af folket
erobrede sovjetrepublik til fordel for den borgerlige
parlamentarisme og Den Konstituerende Forsamling ville
nu være et tilbageskridt og betyde sammenbrud for hele
oktobers arbejder- og bonderevolution.
I kraft af de ovenfor skildrede omstændigheder havde
de højre-socialrevolutionære — Kerenskijs, Avksentjevs
og Tjernovs parti — flertallet i Den Konstituerende Forsamling,
som trådte sammen den 5. januar. Naturligvis
nægtede dette parti at diskutere et ganske præcist, klart,
umiskendeligt forslag fra sovjetmagtens øverste organ,
Sovjetternes Centraleksekutivkomité, at anerkende sovjetmagtens
program, at anerkende Deklarationen Om
Det Arbejdende Og Udbyttede Folks Rettigheder, at
anerkende oktoberrevolutionen og sovjetmagten. Dermed
afbrød Den Konstituerende Forsamling enhver forbindelse
med Sovjetrepublikken Rusland. Bolsjevikkerne
og de venstre-socialrevolutionære, der nu udgør det vitterlig
overvældende flertal i sovjetterne og har arbejderne
og de fleste bønders tillid, måtte nødvendigvis forlade
en sådan konstituerende forsamling.
I virkeligheden fører de højre-socialrevolutionære og
mensjevikkerne udenfor Den Konstituerende Forsamlings
mure den mest desperate kamp mod sovjetmagten;
når de arbejdende klasser med magt undertrykker udbytternes
modstand, hvad der er nødvendigt for at befri
sig fra udbytningen, kalder de det for vilkårlighed og lovløshed;
de forsvarer sabotørerne, der står i kapitalens
tjeneste; de viger ikke tilbage for utilslørede opfordringer
til at øve en terror, som »ukendte grupper« allerede
er begyndt at praktisere. Det er klart, at den tiloversblevne
del af Den Konstituerende Forsamling i kraft af dette
kun ville kunne spille rollen som skalkeskjul for de kontrarevolutionæres
kamp for at styrte sovjetmagten.
Derfor beslutter Centraleksekutivkomiteen:
Den Konstituerende Forsamling opløses.