Bind 10 - Oktober

258 V. I. LENIN
I en socialistisk sovjetrepublik skulle overgang til statskapitalisme
være et skridt fremad? . . . Er dette ikke et
forræderi mod socialismen?
Netop her ligger roden til den økonomiske fejltagelse
fra »venstre-kommunisternes« side. Netop derfor må vi
gå nærmere ind på dette punkt.
For det første har »venstre-kommunisterne« ikke forstået,
hvordan denne overgang fra kapitalisme til socialisme
ser ud, der giver os ret og grund til at kalde os en
socialistisk sovjetrepublik.
For det andet åbenbarer de deres småborgerlighed
netop ved, at de ikke ser, at hos os er det småborgerlige
element socialismens hovedfjende.
For det tredje åbenbarer de ved at gøre »statskapitalismen«
til et skræmmebillede, at de ikke forstår, hvad
der gør sovjetstaten økonomisk forskellig fra den borgerlige
stat.
Lad os undersøge alle disse tre omstændigheder.
Endnu har vel aldrig noget menneske, der har stillet
spørgsmålet om Ruslands økonomiske liv, bestridt, at
dette økonomiske liv har overgangskarakter. Ingen
kommunist har vel heller benægtet, at betegnelsen socialistisk
sovjetrepublik betyder sovjetmagtens vilje til
at gennemføre overgangen til socialismen, derimod
ikke, at de nye økonomiske forhold skulle være socialistiske.
Men hvad betyder så ordet overgang? Betyder det
ikke, når det anvendes på det økonomiske liv, at der i
det givne system findes elementer, dele, stykker af såvel
kapitalisme som socialisme? Hvem som helst anerkender,
at sådan er det. Men det er ikke hvem som
helst, der samtidig med at anerkende dette, tænker
over, hvordan så de elementer af de forskellige samfundsøkonomiske
strukturer er, som findes i Rusland.
Det er imidlertid sagens kerne.
Lad os opregne disse elementer:
1) patriarkalsk bondebrug, dvs. i høj grad baseret på
naturalhusholdning;
2) vareproduktion i lille format (hertil hører flertallet
af de bønder, der sælger korn);
3) privatkapitalisme;
4) statskapitalisme;
5) socialisme.