Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 233
anvendelsen af enkeltpersoners diktatoriske magt. Forskellen
mellem det proletariske og det borgerlige diktatur
består i, at det førstnævnte retter sine slag mod det
udbyttende mindretal i det udbyttede flertals interesse,
og endvidere i, at det førstnævnte udøves — også ved
hjælp af enkelte personer — ikke blot af de arbejdende og
udbyttede masser, men også af organer, der er sådan opbygget,
at de netop vækker og rejser disse masser til historisk
skabende arbejde (sovjetorganerne hører til denne
slags organer).
Angående det andet spørgsmål, om den betydning, som
netop enkeltpersoners diktatoriske magt har med henblik
på det givne øjebliks særlige opgaver, må man sige, at
enhver maskinel storindustri — dvs. netop socialismens
materielle produktionskilde og -fundament — kræver den
mest ubetingede og strenge enhed i den vilje, der leder
hundreders, tusinders og titusinders fælles arbejde. Både
teknisk, økonomisk og historisk er nødvendigheden heraf
indlysende, og alle, der har tænkt over socialismen, har
altid anerkendt den som socialismens forudsætning. Men
hvorledes kan man sikre den strengeste enhed i viljen?
Ved at indordne tusinders vilje under en enkelts vilje.
Denne indordning kan ved ideel målbevidsthed og disciplin
hos deltagerne i det fælles arbejde snarere minde
om en dirigents milde ledelse. Den kan antage skarpe
diktatoriske former — hvis den ideelle disciplin og målbevidsthed
ikke er til stede. Men på den ene eller anden måde
er ubetinget indordning under en enkelt vilje absolut
nødvendig for at opnå gode resultater i arbejdsprocesser,
der er organiseret efter den maskinelle storindustris type.
For jernbanerne er den dobbelt, ja tredobbelt nødvendig.
Og denne overgang fra den ene politiske opgave til
den anden — opgaver, der udadtil slet ikke minder om
hinanden — er det særegne ved den tid vi oplever. Revolutionen
har lige sprængt de ældste, stærkeste og tungeste
lænker, som masserne tålte af frygt for stokken. Det var i
går, men i dag kræver den samme revolution, og den gør
det i socialismens interesse, at masserne ubetinget skal
indordne sig under arbejdsprocessens lederes enkeltvilje.
Det er klart, at en sådan overgang ikke er mulig med
ét slag. Den er kun gennemførlig på bekostning af svære
stød, rystelser, tilbagefald til det gamle og vældig energianspændelse
hos den proletariske fortrop, der fører folket