Bind 10 - Oktober

146 V. I. LENIN
rekte og umiddelbare resultat heraf er hungersnøden i de
store byer.
Under fjendens slag omorganiseres vor hær helt og holdent.
Den gamle hær, der var fortrolig med betingelserne
for krigsførelsen under nutidens forhold, eksisterer ikke
mere. Denne hær, der er fuldstændig udmattet af krigen
og dødtræt af at ligge tre et halvt år i skyttegravene, er i
militær henseende lig nul. Den Røde Hær er ubetinget et
glimrende kampmateriale, men det er råmateriale, ubehandlet
materiale. Hvis den ikke skal blive kanonføde for
det tyske skyts må den trænes og disciplineres.
Vi står overfor uhyre vanskeligheder. Alle lokale sovjetter
må omgående, straks efter at de har afsendt telegram
om deres beredvillighed til at kæmpe mod den ydre
fjende, meddele, hvor mange vognladninger korn de kan
sende til Petrograd, hvor store troppestyrker de straks
kan sende til fronten, og hvor mange rødgardister der er
under uddannelse. Der må foretages en optælling af alle
våben og al ammunition, og produktionen af nye våben og
ny ammunition må øjeblikkelig genoptages. Jernbanerne
må renses for »sækkemænd« 1) og bøller. Den strengeste
revolutionære disciplin må genoprettes overalt. Kun når
alle disse betingelser opfyldes, kan man for alvor tale om
at føre krig. Ellers bliver al tale om den »mest revolutionære
krig« til en frase. Men frasen er altid skadelig, og i
det nuværende kritiske øjeblik kan den komme til at spille
en skæbnesvanger rolle.
Jeg er fast overbevist om, at vor revolution vil klare
denne tids kolossale vanskeligheder. Den har allerede udført
et kæmpemæssigt arbejde, men hvis vi vil føre vor
sag til sejr, må vi øge vor energi kolossalt.
Kun da vil vi sejre.