Bind 10 - Oktober

OM FOLKEKOMMISSÆRERNES RÅDS VIRKSOMHED 119
ikke ved, hvad socialisme er, eller — endnu værre — med
socialisme forstår den af Tjernov og Tsereteli kogte vælling
af borgerlige reformer. Den vælling har vi prøvet,
den har vi smagt på under ti måneders revolution, og vi
blev overbevist om, at den var falskneri og ikke socialisme.
Netop derfor anvendte de »frie« stater England og
Frankrig i ti måneder af vor revolution alle midler til ikke
at lade et eneste nummer af bolsjevikkernes og de venstre-socialrevolutionæres
aviser trænge igennem. De
måtte handle på denne måde, eftersom de foran sig i alle
lande så massen af arbejdere og bønder, der instinktivt
fattede alt det, de russiske arbejdere udførte. For der har
ikke været et eneste møde, hvor nyheden om den russiske
revolution og parolen om sovjetmagt ikke er blevet mødt
med stormende bifald. De arbejdende og udbyttede masser
er allerede overalt kommet i modsætning til deres
partitoppe. Denne gamle partitopsocialisme er endnu ikke
begravet, som Tjkheidse og Tsereteli er det hos os i
Rusland, men den er allerede slået ihjel i alle verdens
lande, den er allerede død.
Og overfor dette gamle borgerlige system står allerede
en ny stat: Sovjetrepublikken — en republik tilhørende de
arbejdende og udbyttede klasser, der river de gamle borgerlige
skillevægge ned. Der er skabt nye former for staten,
hvorved der er åbnet mulighed for at undertrykke
udbytterne, undertrykke modstanden fra denne forsvindende
lille skare, der var stærk med gårsdagens pengesæk
og gårsdagens vidensforråd. Professoren, læreren,
ingeniøren gør deres viden til redskab for udbytning af de
arbejdende ved at sige: Jeg ønsker, at min viden tjener
bourgeoisiet, ellers vil jeg ikke arbejde. Men deres magt
er allerede brudt af arbejder- og bonderevolutionen, og
overfor dem rejser sig en stat, hvor masserne selv frit
vælger sine repræsentanter.
Netop nu kan vi sige, at vi i praksis har en sådan magtstruktur,
som klart viser overgangen til den fuldstændige
afskaffelse af enhver magt, enhver stat. Det bliver muligt,
når der ikke er et eneste spor af udbytning tilbage,
det vil sige i det socialistiske samfund.
Jeg vil nu kort berøre de foranstaltninger, som Ruslands
socialistiske sovjetregering er begyndt at gennemføre.
En af de første foranstaltninger, der tilsigtede ikke