Bind 10 - Oktober

190 V. I. LENIN
Borgerkrigen begyndte, og i den viste det sig, at kræfterne
hos sovjetmagtens modstandere, hos de arbejdende
og udbyttede massers fjender var forsvindende. Borgerkrigen
var en uafbrudt triumf for sovjetmagten, fordi
dens modstandere, udbytterne, godsejerne og bourgeoisiet,
ikke havde noget som helst støttepunkt, hverken politisk
eller økonomisk, og deres angreb brød sammen.
Kampen mod dem bestod ikke så meget i militære aktioner
som i agitation. Lag på lag, masser efter masser, indbefattet
de arbejdende kosakker, forlod de udbyttere, der
forsøgte at fratage dem sovjetmagten.
Denne periode, der var et sejrrigt triumftog for proletariatets
diktatur og sovjetmagten, hvor sovjetmagten ubetinget,
beslutsomt og uigenkaldeligt drog de gigantiske
masser af arbejdende og udbyttede i Rusland over på sin
side — denne periode manifesterede sig som det sidste og
højeste punkt i den russiske revolutions udvikling, der hele
denne tid var forløbet ligesom uafhængigt af den internationale
imperialisme. Det var årsagen til, at dette
land, det mest tilbagestående, men mest revolutionsforberedte
i kraft af erfaringen fra 1905, så hurtigt, så let og
så planmæssigt førte den ene klasse efter den anden til
magten, overvandt særskilte politiske sammensætninger
og endelig nåede den politiske sammensætning, der blev
ikke alene den russiske arbejderrevolutions, men også de
vesteuropæiske arbejderrevolutioners nye form. For sovjetmagten
grundfæstedes i Rusland og vandt de arbejdendes
og udbyttedes uigenkaldelige sympati, fordi den
knuste statsmagtens gamle undertrykkelsesapparat,
som sit grundlag skabte en ny og højere statstype — den
statstype, Pariserkommunen repræsenterede i kimform
— omstyrtede det gamle apparat og umiddelbart erstattede
det med massernes væbnede magt, udskiftede bourgeoisiets
parlamentariske demokratisme med de arbejdende
massers demokratisme, der udelukkede udbytterne
og systematisk undertrykte deres modstand.
Alt dette udrettede den russiske revolution i denne periode,
og netop derfor har der dannet sig det indtryk hos
en lille avantgarde i den russiske revolution, at den russiske
revolutions triumftog, dens hurtige sejrsgang kunne
føre til sejr også fremover. Og heri bestod fejlen, fordi
den periode, hvor den russiske revolution udviklede sig
således, at den gav magten i Rusland videre fra den ene