Bind 10 - Oktober

266 V. I. LENIN
på ingen måde er håbløst sunket ned i frasernes sump,
men at han tværtimod gør sig umage med at tænke sig
ind i de konkrete vanskeligheder ved overgangen — den
kvalfulde og vanskelige overgang — fra kapitalisme til
socialisme.
For det andet afslører den bemærkning endnu mere
anskueligt Bukharins fejl.
For lad os nu se. Lad os analysere Marx' tankegang.
Det drejede sig om England i 70'erne i forrige århundrede,
om den førmonopolistiske kapitalismes kulminationsperiode,
om et land, som dengang havde et
minimum af militarisme og bureaukrati, et land der
dengang havde de største muligheder for en »fredelig«
sejr for socialismen i den betydning, at arbejderne kunne
»frikøbe« sig fra bourgeoisiet. Og Marx sagde: Under
visse omstændigheder vil arbejderne ingenlunde afvise
at frikøbe sig selv fra bourgeoisiet. Marx bandt
ikke sine hænder — og bandt ikke den socialistiske
revolutions fremtidige ledere — hvad angår overgangens
former, metoder, midler, han forstod meget vel,
hvilken mængde nye problemer der vil opstå, hvordan
hele situationen vil ændre sig i løbet af omvæltningen,
hvor ofte og hvor stærkt den vil ændre sig i løbet af omvæltningen.
Vel, og efter proletariatets erobring af magten i Sovjetrusland,
efter undertrykkelsen af udbytternes militære
modstand og sabotage er det så ikke indlysende, at
der dannedes visse betingelser af den type, som havde
kunnet danne sig i England for et halvt århundrede siden,
hvis England dengang var begyndt fredeligt at gå
over til socialismen? Kapitalisternes underordning under
arbejderne kunne dengang i England være tilvejebragt
gennem følgende omstændigheder: 1) arbejdernes,
proletarernes fuldstændige overvægt i befolkningen,
eftersom det ikke var en bondebefolkning (i England
i 1870'erne var der tegn på, at man kunne håbe på
en overordentlig hurtig fremgang for socialismen
blandt landarbejderne); 2) proletariatets fortræffelige
organisering i fagforeninger (England stod dengang
forrest blandt alle lande i denne henseende); 3) et forholdsvis
højt kulturniveau hos proletariatet, der var
blevet skolet gennem en århundredlang udvikling med
politisk frihed; 4) den lange tilvænning til at løse politi-