Bind 10 - Oktober

TESER OM DEN KONSTITUERENDE FORSAMLING 67
folkets faktiske opdeling i de partigrupperinger, der afspejler
sig i disse lister. Men hos os har som bekendt det
parti, der fra maj til oktober havde det største antal tilhængere
i folket og i særdeleshed blandt bønderne, de socialrevolutionæres
parti, der i midten af oktober 1917 opstillede
enhedslister til Den Konstituerende Forsamling,
spaltet sig november 1917 efter valgene til Den Konstituerende
Forsamling og før dens sammentræden.
I kraft heraf er der ikke og kan der ikke engang formelt
være nogen overensstemmelse mellem vælgermassernes
vilje og sammensætningen af de valgte repræsentanter til
Den Konstituerende Forsamling.
6. For det andet, en endnu vigtigere, ikke formel, ikke
juridisk, men samfundsøkonomisk klasseårsag til uoverensstemmelsen
mellem folkets og særlig de arbejdende
klassers vilje på den ene side og sammensætningen af
Den Konstituerende Forsamling på den anden side er den
omstændighed, at valgene til Den Konstituerende Forsamling
fandt sted på et tidspunkt, da folkets overvældende
flertal endnu ikke kunne være klar over hele omfanget
og betydningen af oktoberrevolutionen, sovjetrevolutionen,
arbejdernes og bøndernes revolution, der begyndte
den 25. oktober 1917, dvs. efter indleveringen af kandidatlisterne
til Den Konstituerende Forsamling.
7. Oktoberrevolutionen, der har erobret magten for sovjetterne,
revet det politiske herredømme ud af bourgeoisiets
hænder og overgivet det til proletariatet og de fattige
bønder, gennemgår for vore øjne en række udviklingsetaper.
8. Den begyndte med sejren d. 24.-25. oktober i hovedstaden,
da Den 2. Alrussiske Kongres Af Arbejder- Og
Soldaterrepræsentanternes Sovjetter, denne fortrop af
proletarerne og den i politisk henseende mest aktive del
af bønderne, gav bolsjevikkernes parti flertallet og bragte
det til magten.
9. Revolutionen fik derefter i løbet af november og december
tag i hele hærens og bøndernes masse og gav sig
fremfor alt udslag i afsættelse og nyvalg af de gamle ledende
organisationer (armékomiteer, guvernementskomiteer,
bondekomiteer, Centraleksekutivkomiteen For
Den Alrussiske Sovjet Af Bonderepræsentanter osv.), der
repræsenterede revolutionens overståede kompromisstadium,
dens borgerlige og ikke-proletariske etape, og som
5* Lenin 10