Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 217
siet flyttes over på organiseringen af en sådan regnskabsføring
og kontrol. Kun når man går ud herfra, kan man på
rigtig måde fastlægge den økonomiske og finansielle politiks
nærmeste opgaver på områder som bankernes nationalisering,
udenrigshandelens monopolisering, statskontrol
med penge cirkulationen, indførelse af en fra et proletarisk
synspunkt tilfredsstillende formue- og indkomstskat,
indførelse af arbejdspligt.
Vi er meget langt tilbage med de socialistiske omformninger
på disse områder (det er meget, meget vigtige
områder), og vi er tilbage med dem, netop fordi regnskabsføringen
og kontrollen i det hele taget er utilstrækkeligt
organiseret. Det siger sig selv, at denne opgave er
en af de allervanskeligste, at den med det kaos, der er
fremkaldt af krigen, kun lader sig løse i løbet af et længere
tidsrum, men det går ikke an at glemme, at bourgeoisiet
— særlig da det talstærke småbourgeoisi og bondebourgeoisi
— netop her leverer os den alvorligste kamp,
idet det undergraver den begyndende kontrol, undergraver
f.eks. kornmonopolet og erobrer positioner for spekulationen
og spekulationshandelen. Det, vi allerede har dekreteret,
har vi slet ikke endnu i tilstrækkelig grad ført ud
i livet, og tidens hovedopgave består netop i at koncentrere
alle kræfter om den saglige, praktiske realisering af
grundlaget for de omformninger, der allerede er blevet
til lov (men endnu ikke er blevet til virkelighed).
For at kunne videreføre nationaliseringen af bankerne
og støt forvandle dem til knudepunkter for samfundets
bogføring under socialismen er det først og fremmest
nødvendigt at opnå reelle resultater med hensyn til at forøge
antallet af Folkebankens filialer, at trække indskud
til, at lette publikum ind- og udbetalinger af penge, at
fjerne »kø'erne«, at pågribe og skyde bestikkelige elementer
og slyngler osv. Først må det simpleste virkelig
gennemføres, det forhåndenværende organiseres godt —
og først derefter kan det mere komplicerede forberedes.
De allerede indførte statsmonopoler (på korn, læder
osv.) må konsolideres og bringes i orden — ad den vej må
man forberede statens monopolisering af udenrigshandelen
; uden en sådan monopolisering vil vi ikke kunne »frigøre«
os for den udenlandske kapital ved at betale en »tribut«.
Muligheden for overhovedet at opbygge socialismen
afhænger imidlertid af, om vi i løbet af en vis over-