Bind 10 - Oktober

2. SOVJETKONGRES 25.-26.10 (7.-8.11) 1917 29
niserede, ikke standsdelte, landsby- og byfællesskaber
til de centrale distriktsorganer.
Jordfonden opdeles periodisk, efterhånden som
befolkningen vokser, og landbrugets produktivitet
og kultur højnes.
Ved forandring af loddernes grænser skal loddens
oprindelige kerne forblive uberørt.
Udtrædende medlemmers jord går tilbage til jordfonden;
udtrædende medlemmers nærmeste slægtninge
og personer, som de udtrædende udpeger, har
fortrinsret til deres lodder.
Når en lod går tilbage til jordfonden, skal værdien
af gødning og melioration (gennemgribende forbedringer)
erstattes, for så vidt de ikke er forbrugt.
Hvis den forhåndenværende jordfond i enkelte
egne viser sig at være utilstrækkelig til at tilfredsstille
hele den stedlige befolkning, må befolkningsoverskuddet
flytte andetsteds hen.
Staten skal påtage sig organiseringen af overflytningen
samt udgifterne ved den og forsyningen med
inventar og lignende.
Overflytningen foregår i følgende orden: bønder
uden jord, der selv ønsker at flytte bort, derefter
tvivlsomme elementer i fællesskabet, desertører og
lign., og endelig efter lodtrækning eller efter overenskomst.«
Alt, hvad der står i denne instruks, der giver udtryk for,
hvad det uhyre flertal af bevidste bønder i hele Rusland
vil, erklæres for provisorisk lov, der gælder indtil Den
Konstituerende Forsamlings sammentræden og føres ud i
livet så vidt muligt omgående og for visse afsnits vedkommende
i den rækkefølge, der fastsættes af bonderepræsentanternes
kredssovjetter.
5) De menige bønders og de menige kosakkers jord
konfiskeres ikke.
Der lyder her tilråb om, at selve dekretet og instruksen er
forfattet af de socialrevolutionære. Det gør ikke noget. Er
det ikke lige meget, hvem der har forfattet dem? Som
demokratisk regering kan vi dog ikke forbigå en af folkemasserne
truffet beslutning, selv om vi ikke er indforstå-