Bind 10 - Oktober

NAVNE RE GISTER 301
1917 i det bolsjevikiske parti. Arbejdede efter oktoberrevolutionen i det
sovjetiske udenrigsministerium og senere i Kommunistisk Internationales
sekretariat. Inddraget i en Moskvaproces og i 1937 dømt til fængsel.
- S. 148, 149,179.
Rasputin, G. J. (1872-1916) — russisk »præst«, der 1907 indyndede sig
ved Nikolaj II's hof og opnåede tsarfamiliens tillid. Benyttede sig af det
moralske forfald, der prægede Tsarruslands overklasse. Myrdet i Petrograd
af en gruppe monarkister, der herved ville redde dynastiet fra
den gærende revolution. — S. 164•
Rjabusjinskij, P. P. (1871-1924) — stor kapitalist og bankier i Moskva,
en af kontrarevolutionens ledere. Deltog aktivt i dannelsen af det borgerlige
»fremskridtsparti«, udgav avisen Utro Rossii, der udtrykte storbourgeoisiets
interesser. Truede august 1917 med at kvæle revolutionen
med »sultens knokkelhånd«, medorganisator af Kornilov-kuppet. Emigrerede
efter oktoberrevolutionen til Frankrig, hvorfra han førte kontrarevolutionær
virksomhed mod sovjetstaten. — S. 113,115.
Rjasanov (Goldendach), D. B. (1870-1938) — socialdemokrat; var med
til at danne gruppen Borba, som gik imod det af Iskra udarbejdede
partiprogram og de leninske organisationsprincipper for partiets opbygning.
RSDAP's 2. kongres forkastede et forslag om at indbyde Rjasanov
til kongressen som repræsentant for Borba-gruppen. Under 1.
verdenskrig centrist, medarbejder ved de mensjevikiske og trotskistiske
blade Golos og Nasje Slovo. Medlem af RSDAP(b) i 1917; var i 1918
for en tid ude af partiet p.g.a. uenighed med Brest-freden. Senere direktør
for Marx-Engels Instituttet i Moskva. Blev udelukket af partiet i 1931
p.g.a. kontrarevolutionær virksomhed. — S. 174,175.
Romanov — se Nikolaj II (Romanov)
Rykov, A. I. (1881-1938) - medlem af RSDAP siden 1899. Efter 1903 bolsjevik.
Sympatiserede i reaktionsårene med likvidatorer og trotskister.
Efter februarrevolutionen modstander af, at partiet stilede mod den socialistiske
revolution. På ansvarsfulde poster efter oktoberrevolutionen.
Dødsdømt efter Moskva-proces. — S. 31,48.
Savinkov, B. V. (1879-1925) — fremtrædende medlem af de socialrevolutionæres
parti. Efter den borgerlig-demokratiske februarrevolution
1917 vicekrigsminister, senere generalguvernør i Petrograd. Efter oktoberrevolutionen
organiserede han en række kontrarevolutionære oprør
og støttede den militære intervention mod Sovjetrusland. — S. 34, 51,
212, 213, 230.
Scheidemann, Philipp (1865-1939) —• en af lederne af det yderste højre i
det tyske socialdemokrati. Indgik i den socialdemokratiske fraktion i
rigsdagen fra 1903. Fra 1911 medlem af det tyske socialdemokratis ledelse.
Under 1. verdenskrig socialchauvinist. Under novemberrevolutionen
1918 i Tyskland gik han ind i det såkaldte råd for folkebefuldmægtigede
(Rat der Volksbeauftragten) og var aktiv i kampen mod spartakisterne.
Medansvarlig for den blodige undertrykkelse af den tyske arbejderbevægelse
1918-1919. - S. 238.