Bind 10 - Oktober

120 V. I. LENIN
alene at fjerne godsejerne fra den russiske jords overflade,
men også at underminere bourgeoisiets herredømme
ved roden og kapitalens mulighed for at undertrykke millioner
og atter millioner af arbejdende, var overgangen
til nationalisering af bankerne. Bankerne er betydelige
centre i den moderne kapitalismes økonomi. Dér samles
uhørte rigdomme, og derfra spredes de over hele det
enorme land, her er nerven i hele det kapitalistiske liv.
Det er fine og komplicerede organer, som er vokset op
gennem århundreder, og mod disse rettedes de første
slag fra sovjetmagten, der i begyndelsen mødte desperat
modstand i Statsbanken. Men denne modstand standsede
ikke sovjetmagten. For os lykkedes hovedsagen gennem
organiseringen af Statsbanken, og denne hovedsag er i
arbejdernes og bøndernes hænder, og fra disse fundamentale
foranstaltninger, som der endnu længe må arbejdes
videre på, er vi gået over til at lægge hånd på de
private banker.
Vi er ikke gået frem, som kompromismagerne sandsynligvis
ville have anbefalet at gøre: først vente på Den
Konstituerende Forsamling, måske bagefter udarbejde
et lovforslag og forelægge det i Den Konstituerende Forsamling
og dermed underrette de herrer bourgeois'er om
vores hensigt, så de kunne finde et smuthul til at slippe fri
for denne for dem ubehagelige ting; måske drage dem
ind i selskabet, og så udstede statslove — dette ville være
en »statsakt«.
Dette ville være afskaffelse af socialismen. Vi gik frem
uden omsvøb: uden at være bange for at fremkalde bebrejdelser
fra de »dannede« folk, eller rettere udannede
tilhængere af bourgeoisiet, der sjakrer med resterne af
deres viden, sagde vi: Vi har bevæbnede arbejdere og
bønder. De skal denne dags morgen besætte alle privatbanker.
(Bifald.) Og når de har gjort det, når magten allerede
er i vore hænder, først derefter vil vi diskutere,
hvilke forholdsregler vi skal tage. Og om morgenen var
bankerne besat, og om aftenen tog Den Centrale Eksekutivkomité
følgende beslutning: »Bankerne erklæres for
national ejendom« — der skete en statsliggørelse og samfundsmæssiggørelse
af bankvæsenet, og det lagdes i sovjetmagtens
hænder.
Der var ikke et eneste menneske blandt os, der forestillede
sig, at et så raffineret og fint apparat, som bankvæ-