Bind 10 - Oktober

OM EN SEPARAT OG ANNEKSIONISTISK FRED 131
Hvis Liebknecht sejrer om to til tre uger (det er muligt)
, så hjælper han os naturligvis ud af alle vanskeligheder.
Det ville dog simpelt hen være en dumhed og en hån
mod den store parole om solidaritet mellem arbejdere i
alle lande, hvis vi fandt på at love folket, at Liebknecht
bestemt og ubetinget vil sejre i de nærmeste uger. Netop
ved at tænke sådan forvandler vi den store parole: »Vi
har satset på verdensrevolutionen« til en hul frase.
Situationen ligner objektivt sommeren 1907. Dengang
havde den russiske monarkist Stolypin knust og fanget
os, i dag er det den tyske imperialist. Dengang viste parolen
om øjeblikkelig opstand, der desværre havde grebet
hele det socialrevolutionære parti, sig at være en frase. I
dag, i dette øjeblik er parolen om revolutionær krig tydeligt
en frase, som de venstre-socialrevolutionære lader
sig rive med af, idet de gentager de højre-socialrevolutionæres
argumenter. Vi er fanget af den tyske imperialisme,
vi står over for en vanskelig og langvarig krig for at
styrte denne verdensimperialismens banebryder; denne
kamp er ubetinget den sidste og afgørende kamp for socialismen,
men at begynde denne kamp med væbnet rejsning
i dette øjeblik mod imperialismens banebryder er
eventyr, som marxister aldrig vil indlade sig på.
Systematisk, urokkelig, alsidig forberedelse af landets
forsvarsevne, selvdisciplin overalt og allevegne, udnyttelse
af det svære nederlag til at højne disciplinen på alle
livets områder, for et økonomisk opsving i landet og en
konsolidering af sovjetmagten — det er dagens opgave,
det er forberedelse af revolutionær krig i handling og ikke
i ord.
Til slut anser organisationsbureauet det for nødvendigt
at påpege, at eftersom den tyske imperialismes angreb
end ikke er standset, må alle partimedlemmer organisere
en enstemmig modstand. Hvis det er umuligt ved at
undertegne freden, selv en yderst hård, at vinde tid til at
forberede nye slag, må vort parti pege på nødvendigheden
af, at alle kræfter anspændes til den åbne modstand.
Hvis vi kan vinde tid, få blot et kort pusterum til organisatorisk
arbejde, er vi forpligtet til at opnå det. Hvis
der ikke gives os en pause, skal vort parti kalde masserne
til kamp, til det mest energiske selvforsvar. Vi er overbevist
om, at alle partimedlemmer opfylder deres pligt
over for partiet, over for deres lands arbejderklasse, over
9* Lenin 10