Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 235
dertrykte masser aldrig kunne omstille sig fra udbytternes
tvangsdisciplin til en bevidst og frivillig disciplin. Afholdelsen
af møder er netop de arbejdendes virkelige demokratisme,
hvor de ranker ryggen, vågner til nyt liv og
tager deres første skridt på den grund, de selv har renset
for kryb (udbyttere, imperialister, godsejere og kapitalister),
og som de gerne selv vil lære at bruge på deres
egen måde, for dem selv, efter deres sovjetmagts principper
og ikke efter en fremmed, feudal eller borgerlig
magts principper. Netop det arbejdende folks oktobersejr
over udbytterne, et helt historisk afsnit, hvor de arbejdende
masser selv for første gang drøftede de nye livsbetingelser
og nye opgaver, var nødvendig for at muliggøre
en varig omstilling til højere former for arbejdsdisciplin,
til en bevidst tilegnelse af tanken om nødvendigheden af
proletariatets diktatur, til ubetinget indordning under de
personlige ordrer fra sovjetmagtens repræsentanter under
arbejdet.
Denne omstilling er nu begyndt.
Vi har med held løst revolutionens første opgave, vi har
set, hvorledes de arbejdende masser selv udformede hovedbetingelsen
for deres sejr: at forene kræfterne mod
udbytterne for at styrte dem. Sådanne etaper som oktober
1905, februar 1917 og oktober 1917 har verdenshistorisk
betydning.
Vi har med held løst revolutionens anden opgave: at
vække og rejse netop de »lavere« samfundslag, som udbytterne
stødte nedad, og som først efter den 25. oktober
1917 fik al mulig frihed til at styrte dem og begynde at se
sig om og indrette sig på deres egen måde. Netop de mest
undertrykte og frygtsomme, mindst skolede arbejdende
masser afholder møder, de går over til bolsjevikkerne og
opbygger overalt deres egne sovjetorganer — det er revolutionens
anden vældige etape.
Den tredje etape er ved at begynde. Det, som vi selv
har erobret, som vi har dekreteret, lovfæstet, drøftet og
fastlagt, må vi forankre i faste og varige former for den
daglige arbejdsdisciplin. Dette er den vanskeligste, men
samtidig den taknemligste opgave, for kun ved at løse
den får vi et socialistisk system. Vi må lære at forene de
arbejdende massers stormende mødedemokratisme, der
som forårets rivende højvande går over alle bredder,
med en jernhård disciplin under arbejdet, med en ubetin-