Bind 10 - Oktober

RKP(b)s 7. EKSTRAORDINÆRE KONGRES 169
på ved hjælp af vor fantasi at overføre denne taktik på
verdensrevolutionens forløb, er dømt til at mislykkes.
Når man siger, at pusterummet er fantasi, når en avis,
der kalder sig Kommunist 9) — det skal vel afledes af
Kommunen — når denne avis fylder spalte efter spalte
med forsøg på at gendrive pusterumsteorien, så siger
jeg: jeg har ofte oplevet fraktionsstridigheder og spaltninger,
så jeg har stor praktisk erfaring, men det står
mig ganske klart, at denne sygdom ikke vil blive helbredt
med det gamle middel — fraktionelle partispaltninger —
for livet vil helbrede den, før det kommer dertil. Livet
skrider meget hurtigt frem. I den henseende arbejder det
udmærket. Historien jager sit lokomtiv frem så hurtigt,
at flertallet af Petrograds arbejdere, allerede inden
Kommunists redaktion får næste nummer ud, begynder
at vende sig skuffet bort fra dets ideer, fordi livet viser, at
pusterummet er en kendsgerning. Vi undertegner nu freden,
vi får et pusterum, vi kan bedre udnytte det til fædrelandets
forsvar, thi hvis vi havde krig, så havde vi den panisk
flygtende hær, som man måtte standse, og som vore
kammerater ikke kan og ikke kunne standse, fordi krigen
er stærkere end alle prækener, stærkere end ti tusind betragtninger.
Når de ikke har forstået den objektive situation,
kan de ikke standse hære, og de ville ikke have kunnet
standse den. Den syge hær smittede hele organismen,
og vi led et nyt, uhørt nederlag, den tyske imperialisme
rettede et nyt slag mod revolutionen — et hårdt slag, fordi
man letsindigt, uden at have maskingeværer, har udsat
sig for imperialismens slag. Dette pusterum vil vi imidlertid
udnytte til at få folket til at samle sig og kæmpe, vi
vil sige til de russiske arbejdere og bønder: »Skab selvdisciplin,
en hård disciplin, ellers vil I komme til at ligge
under den tyske støvlehæl ligesom nu, ligesom I uvægerligt
vil komme til at ligge, indtil folket har lært sig at
kæmpe, at skabe en hær, som ikke flygter, men kan bære
uhørte lidelser«. Det er uomgængeligt, fordi den tyske revolution
endnu ikke er brudt ud og man ikke kan garantere
for, at den vil komme i morgen.
Dette er grunden til, at selve livet opstiller pusterumsteorien,
som fuldstændig forkastes af Kommunists utallige
artikler. Enhver kan se, at pusterummet er der, at
enhver har fordel af det. Vi forudså, at Petrograd på få
dage ville gå tabt for os, dengang de tyske tropper nær-