Bind 10 - Oktober

OM FOLKEKOMMISSÆRERNES RÅDS VIRKSOMHED 121
senet er, og som har udviklet sig gennem århundreder af
det kapitalistiske økonomiske system, kunne rives ned eller
laves om på nogle få dage. Det har vi aldrig nogen sinde
påstået. Og da lærde eller såkaldt lærde folk nikkede
med hovedet og profeterede, sagde vi: I kan profetere, så
meget I vil. Vi kender kun én vej for den proletariske revolution
: at bemægtige sig fjendens position og af erfaringen,
af vore fejl lære at regere. Vi undervurderer på ingen
måde vanskeligheden ved vores vej, men vi har allerede
udrettet hovedsagen. Kilden til de kapitalistiske rigdomme
er undermineret i deres udspring. At annullere
statslånene og styrte finansåget var et helt let skridt efter
dette. Overgangen til konfiskation af fabrikkerne efter
indførelsen af arbejderkontrol var ligeledes ganske let.
Da man beskyldte os for, at vi ved at indføre arbejderkontrol
delte produktionen op i særskilte afdelinger, fejede vi
dette vrøvl væk. Da vi indførte arbejderkontrol vidste vi,
at der vil gå slet ikke så lidt tid, før den breder sig til hele
Rusland, men vi ville vise, at vi kun anerkender én vej —
omdannelser nedefra, for at arbejderne selv nedefra udarbejder
nye principper for de økonomiske vilkår. Til
denne udarbejdelse kræves der slet ikke så lidt tid.
Fra arbejderkontrol gik vi over til oprettelsen af Det
Øverste Råd For Samfundsøkonomi. Alene denne foranstaltning
sammen med nationaliseringen af bankerne og
jernbanerne, der vil blive gennemført i de nærmeste dage,
giver os mulighed for at gå i gang med opbygningen af
den nye socialistiske økonomi. Vi kender udmærket vanskeligheden
ved vores sag, men vi hævder, at i virkeligheden
er kun det menneske socialist, som tager fat på
denne opgave og har tillid til de arbejdende massers erfaring
og instinkt. De vil begå mange fejl, men hovedsagen
er allerede gjort. De ved, at når de henvender sig til sovjetmagten,
vil de kun møde støtte mod udbytterne. Der
er ikke den foranstaltning til lettelse af deres arbejde,
som sovjetmagten ikke vil støtte helt og holdent. Sovjetmagten
er ikke alvidende og kan ikke nå alt i tide, og meget
ofte må den stå overfor nye vanskelige opgaver. Der
sendes meget ofte arbejder- og bondedelegationer til regeringen,
hvor de spørger, hvordan de skal gå frem,
f.eks. med et eller andet stykke jord. Og jeg har ofte selv
måttet opleve ubehagelige situationer, når jeg så et lidt
tvivlende blik fra deres side. Og jeg sagde til dem: I er