Bind 10 - Oktober

EN ALVORLIG LÆRE OG ET ALVORLIGT ANSVAR 151
derkvarterer, Viborg- og Vasilij-Ostrov-Kvarteret, allerede
kommet til besindelse. Petrograds arbejdersovjet
går ikke ind for krigen nu, den har forstået, at det er nødvendigt
at forberede den, og forbereder den også. I Moskva
har modstanderne af den revolutionære frase allerede
sejret på bolsjevikkernes bykonference den 3. og 4.
marts 1918.
Hvilket uhyrligt selvbedrag »venstre«folkene endte i,
kan man se af en sætning i en artikel af Pokrovskij, hvor
det hedder: »Hvis der skal kæmpes, skal der kæmpes nu«.
(fremhævet af Pokrovskij) . . . hvor — hør godt efter! —
»hvor den russiske hær og de nydannede afdelinger endnu
ikke er demobiliseret«.
Men den, der ikke skubber kendsgerningerne til side,
ved, at den største hindring for modstanden mod tyskerne
både i Storrusland, i Ukraine og i Finland i februar
1918 var vor ikke-demobiliserede hær. Det er en kendsgerning.
For det var uundgåeligt, at den flygtede i panik
og derved også rev rødarmistafdelingerne med sig.
Den, der vil lære af historien, den, der føler sig forpligtet
af historiens lære og ikke skubber den fra sig, husker i
hvert fald Napoleon I's krig mod Tyskland.
Prøjsen og Tyskland har flere gange sluttet fredstraktater
med erobreren, som var ti gange så hårde og ydmygende
som vor; de måtte gå med til udenlandsk politi og
forpligte sig til at levere hjælpetropper til Napoleon I's
erobringsfelttog. I sine traktater med Prøjsen pinte og
sønderlemmede Napoleon I Tyskland ti gange værre end
Hindenburg og Wilhelm er faret frem mod os nu. Og ikke
desto mindre var der folk i Prøjsen, der ikke slog om sig
med fraser, men underskrev de mest »skændige« fredstraktater,
fordi de ikke havde nogen hær; de underskrev
betingelser, der var ti gange så trykkende og ydmygende,
og derefter rejste de sig alligevel til oprør og krig. Det
skete ikke én men flere gange. Historien kender flere sådanne
fredstraktater og krige. Flere tilfælde, hvor et land
har fået et pusterum. Flere tilfælde, hvor erobreren på ny
har erklæret krig. Flere tilfælde, hvor erobreren på ny
har sluttet forbund med en undertrykkernation, der var
erobrerens konkurrent og en lige så stor erobrer selv (til
underretning for tilhængerne af en »revolutionær krig«
uden at tage mod hjælp fra imperialisterne!).
Den vej er historien gået.