Bind 10 - Oktober

TIL PARTIMEDLEMMER OG ARBEJDENDE KLASSER 49
indtil Petrograds og Moskvas partiorganisationer havde
taget stilling dertil. 1) Vi fordømmer på det skarpeste denne
deserteren. Vi er af den faste overbevisning, at alle bevidste
arbejdere, soldater og bønder, der tilhører vort
parti eller sympatiserer med det, vil fordømme desertørernes
optræden lige så skarpt.
Men vi erklærer, at selv om nogle enkelte personer fra
vort partis top er deserteret, vil dette ikke et minut og ikke
en tomme rokke enheden blandt de masser, der følger
vort parti, og altså heller ikke rokke vort parti.
Husk på, kammerater, at to af desertørerne, Kamenev
og Sinovjev, allerede før opstanden i Petrograd optrådte
som desertører og skruebrækkere, thi ikke blot stemte de
mod opstanden på centralkomiteens afgørende møde den
10. oktober 1917, men også efter at centralkomiteen havde
truffet sin beslutning, drev de agitation blandt partifunktionærerne
mod opstanden. Alle ved, at de aviser, der er
bange for at stille sig på arbejdernes side og snarere hælder
til bourgeoisiets side (for eksempel Novaja Sjisn 2)),
dengang sammen med hele den borgerlige presse råbte
op om vort partis »sammenbrud« og »opstandens fiasko«
osv. Men livet gendrev hurtigt disse folks løgne og bagvaskelser
og de andres tvivl, vaklen og fejhed. Den »storm«,
man gerne ville rejse i anledning af Kamenevs og Sinovjevs
forsøg på at forpurre Petrograd-opstanden, viste sig
at være en storm i et glas vand, og massernes storslåede
heltemod, som millioner af arbejdere, soldater og bønder
viste i Petrograd og Moskva, ved fronten, i skyttegravene
og i landsbyerne, skød desertørerne til side med samme
lethed, som et jernbanetog fejer træspåner af skinnerne.
Alle forsagte, alle vaklende, alle tvivlende, alle, der har
ladet sig skræmme af bourgeoisiet eller af deres direkte
eller indirekte håndlangeres skrål, må skamme sig. Der
er ikke spor af vaklen blandt arbejder- og soldater masserne
i Petrograd, Moskva eller andetsteds. Vort parti
står enigt og fast, som én mand, på vagt for sovjetmagten,
på vagt for hele det arbejdende folk og først og fremmest
arbejdernes og de fattige bønders interesser!
Et kor af borgerlige bladsmørere og folk, der har ladet
sig skræmme af bourgeoisiet, beskylder os for, at vi er
ubøjelige, at vi er uforsonlige, at vi ikke vil dele magten
med noget andet parti. Det er ikke sandt, kammerater!
Vi har foreslået og vi foreslår stadig de venstre-social-
4 L,enin 10