Bind 10 - Oktober

4. SOVJETKONGRES 14.-16.3 1918 195
folk og ukrainske Tsereteli-folk, nemlig Vinnitjenko-folkene.
Disse herrer, de ukrainske Kerenskij-, Tjernov- og
Tsereteli-folk, har skjult for folket, at de har sluttet fred
med de tyske imperialister, og forsøger nu ved hjælp af
tyske bajonetter at styrte sovjetmagten i Ukraine. Det er,
hvad disse bourgeois'er og disse kompromismagere har
gjort samt deres meningsfæller. (Bifald.) Det er hvad de
ukrainske bourgeois'er og kompromismagere, hvis eksempel
vi ser for os, har gjort, de som skjulte og skjuler
deres hemmelige traktater for folket, de som med tyske
bajonetter går til angreb på sovjetmagten. Det er, hvad
de russiske bourgeois'er ønsker, det er det, bourgeoisiets
eftersnakkere bevidst eller ubevidst opægger sovjetmagten
til: de ved, at den ikke nu kan gå ind i en imperialistisk
krig med den mægtige imperialisme. Netop derfor
forstår vi først i denne internationale sammenhæng, først
i den samlede klassesituation hvor dybt de folk fejler, der
ligesom de venstrerevolutionæres parti lod sig forlede af
en teori, der er sædvanlig i alle revolutioners historie og
vanskelige øjeblikke, og som består halvt af fortvivlelse,
halvt af fraser, hvor man — i stedet for at undersøge virkeligheden
nøgternt og vurdere revolutionens opgaver i
forhold til de indre og ydre fjender ud fra klassekræfternes
synsvinkel — opfordrer jer til at løse det alvorligste
og vanskeligste spørgsmål under følelsespres, alene ud
fra følelser. Freden er utrolig hård og vanærende. Jeg
har selv flere gange i mine udtalelser og taler måttet kalde
den en Tilsitfred, som den det prøjsiske og tyske folk
efter en række hårde nederlag fik påtvunget af erobreren
Napoleon. Ja, denne fred repræsenterer et hårdt nederlag
og ydmyger sovjetmagten, men hvis I med udgangspunkt
heri samtidig begrænser jer til dette, appellerer til
følelserne, opægger harmen og forsøger at løse dette
overordentligt store historiske spørgsmål således, havner
I i den latterlige og ynkelige situation, som hele det
socialrevolutionære parti engang var i. (Bifald.) Det var i
1907 i en situation, der til en vis grad lignende dette, hvor
det på samme måde appellerede til den revolutionæres
følelser, nemlig da Stolypin efter det hårde nederlag for
vor revolution i 1906 og 1907 foreskrev os lovene for den
tredje duma. Disse love gav os de mest fornedrende og
vanskelige arbejdsbetingelser i en af de mest nederdrægtige
repræsentative institutioner, hvor vort parti efter en
13* Lenin 10