Bind 10 - Oktober

RKP(b)s 7. EKSTRAORDINÆRE KONGRES 157
var forudbestemt af hele den objektive udvikling forud,
således at der kun stod tilbage at sige det sidste ord, at
forandre skiltet og i stedet for »sovjetten eksisterer som
en faglig organisation« skrive »sovjetten er den eneste
form for statsmagten« — så lå det ganske anderledes
med de organisatoriske opgaver. Her mødte vi gigantiske
vanskeligheder. Her stod det klart for enhver, som ønskede
at behandle vor revolutions opgaver med omtanke, at
vi kun ad selvdisciplinens lange og trange vej kan blive
herre over den opløsning, som krigen har bragt ind i det
kapitalistiske samfund, at vi kun gennem overordentlig
hårdt, langvarigt og vedholdende arbejde kan overvinde
den opløsning og besejre de opløsningsfremmende elementer,
der i revolutionen kun så et middel til at slippe af
med gamle lænker og presse så meget ud af den som muligt.
I et småborgerligt land måtte disse elementer nødvendigvis
dukke op i stort tal i en tid med et så utroligt
forfald, og mod dem forestår der en kamp, som er hundrede
gange vanskeligere, og som ikke giver løfte om nogen
effektfuld positur — en kamp, som vi kun lige har påbegyndt.
Vi står på denne kamps første trin. Her forestår
der os hårde prøvelser. Her kan vi ifølge tingenes objektive
stilling ikke under nogen omstændigheder klare os
med et triumftog med vajende faner, sådan som vi drog
frem mod Kaledin-folkene. Enhver, der ville forsøge at
overføre denne kampmetode på de organisatoriske opgaver,
der rejser sig på revolutionens vej, ville spille fuldstændig
fallit som politiker, som socialist, som aktiv deltager
i den socialistiske revolution.
Og netop dette overgik nogle af vore unge kammerater,
som havde ladet sig rive med af revolutionens triumftog i
begyndelsen; det overgik dem, da den anden af de gigantiske
vanskeligheder, der hvilede på deres skuldre, konkret
rejste sig for revolutionen — nemlig det internationale
spørgsmål. Når vi så let gjorde det af med Kerenskijs
bander, når vi så let skabte os en regeringsmagt,
når vi uden mindste besvær fik dekretet om jordens socialisering,
om arbejderkontrollen, når vi fik alt dette så
let, var det kun, fordi forholdene formede sig så lykkeligt,
at de et kort øjeblik beskyttede os mod den internationale
imperialisme. Den internationale imperialisme med hele
sin kapitalmagt, med sin højt organiserede krigsteknik,
der repræsenterer den internationale kapitals virkelige