Bind 10 - Oktober

EN ALVORLIG LÆRE OG ET ALVORLIGT ANSVAR 149
Men dem, der ikke husker dem, dem, der ikke har hørt
dem, henviser vi til et dokument, der nu er en smule mere
værdifuldt, interessant og lærerigt end K. Radeks decemberskriverier.
Dette dokument, som »venstre«folkene
desværre har skjult for deres læsere er resultatet af afstemningerne:
1) den 21. januar 1918 på vort partis centralkomités
møde med den nuværende »venstreopposition,
og 2) i centralkomiteen den 17. februar 1918.
Ved afstemningen den 21. januar 1918 om, hvorvidt
man skulle afbryde forhandlingerne med tyskerne med
det samme, stemte (af medarbejderne ved de ynkelige
»venstre«folks blad Kommunist) kun Stukov for, alle andre
stemte imod.
Ved afstemningen om, hvorvidt det er tilladt at gå med
til at underskrive en anneksionistisk fred i tilfælde af, at
tyskerne afbryder forhandlingerne eller stiller et ultimatum,
var det kun Obolenskij (hvornår bliver dog »hans«
teser trykt, hvorfor tier Kommunist med dem?) og Stukov,
der stemte imod. Alle andre stemte for.
Ved afstemningen om, hvorvidt man i så fald skulle underskrive
den foreslåede fred, stemte kun Obolenskij og
Stukov imod, de øvrige »venstre«folk stemte ikke l! Det
er en kendsgerning.
Ved afstemningen den 17. februar 1918 om, hvem der er
for den revolutionære krig, nægtede Bukharin og Lomov
»at tage del i afstemningen, når spørgsmålet blev stillet
på den måde«. Ikke én stemmer for. Det er en kendsgerning!
Ved afstemningen om, hvorvidt man skal »vente med
at genoptage fredsforhandlingerne, indtil den tyske offensiv
gør sig gældende i tilstrækkelig grad (det står der!)
og indtil dens indflydelse på den tyske arbejderbevægelse
viser sig«, er det de nuværende medarbejdere ved »venstre«folkenes
blad, Bukharin, Lomov og Uritskij, der
stemmer for.
Ved afstemningen om, »hvorvidt vi skal slutte fred,
hvis den tyske offensiv bliver til virkelighed, uden at der
sker noget revolutionært opsving i Tyskland og Østrig«,
stemte Lomov, Bukharin og Uritskij ikke.
Kendsgerningerne er stædige krabater. Og kendsgerningerne
siger, at Bukharin benægtede muligheden af en
tysk offensiv og udbredte illusioner, hvorved han i gerning
mod sit eget ønske hjalp de tyske imperialister og