Bind 10 - Oktober

SÆLSOMT OG UHYRLIGT 139
(som enhver vil se, når han opmærksomt læser mine teser
af 7. januar 1918) i en påvisning af, at det er nødvendigt
at acceptere den umådelige tunge fred straks, i dette
øjeblik, samtidig med at man alvorligt forbereder en revolutionær
krig, (og netop af hensyn til denne alvorlige
forberedelse). Hele kernen i mine argumenter er fortiet
eller ikke bemærket, med forsæt ikke bemærket af dem,
der nøjes med almindelige fraser om revolutionær krig.
Og nu må jeg af ganske hjerte netop takke mine »yderliggående«
modstandere, moskvafolkene, fordi de har
sprængt »fortielseskomplottet« med hensyn til kernen i
mine argumenter. Moskvafolkene er de første, der har
svaret på dem.
Og hvad gik så deres svar ud på?
Svaret bestod i at anerkende rigtigheden af mit konkrete
argument: Ja, indrømmede moskvafolkene, vi har virkelig
et nederlag i vente, hvis vi straks tager kampen op
med tyskerne*). Ja, dette nederlag vil virkelig føre til
sovjetmagtens fald.
Det må gentages atter og atter: Jeg takker af ganske
hjerte mine »yderliggående« modstandere, moskvafolkene,
fordi de har sprængt »fortielseskomplottet« mod kernen
i mine argumenter, dvs. netop min konkrete påvisning
af betingelserne for krigen i tilfælde af, at vi tager
den op med det samme, og fordi de uden at blinke har indrømmet
rigtigheden af min konkrete påvisning.
Videre. Hvori består gendrivelsen af mine argumenter,
hvis principielle rigtighed moskvafolkene har været nødt
til at indrømme?
I, at man i den internationale revolutions interesse må
indstille sig på, at sovjetmagten går tabt.
Hvorfor kræver den internationale revolutions interesser
dette? Her er kernen, her er selve det væsentlige i argumentationen
for dem, der ønsker at gendrive mine argumenter.
Og netop om dette, det vigtigste, det mest
grundlæggende og afgørende punkt siges der ikke en sta-
*) Den indvending herimod, at man alligevel ikke kan undgå kampen,
har kendsgerningerne givet svaret på: Den 8. januar blev mine teser
læst op; den 15. januar kunne vi have haft fred. Vi kunne have været
ganske sikre på et pusterum (og for os havde selv et ganske kort pusterum
enorm betydning, både materielt og moralsk, thi tyskerne havde
måttet erklære en ny krig), hvis . . . den revolutionære frase ikke havde
været.