Bind 10 - Oktober

122 V. I. LENIN
magten, gør alt hvad I vil, tag alt hvad I har brug for, vi
støtter jer, men drag omsorg for produktionen, sørg for at
produktionen er nyttig. Gå i gang med nyttige arbejder. I
vil begå fejl, men I vil lære. Og arbejderne er allerede begyndt
at lære, de har allerede påbegyndt kampen mod sabotagemagerne.
Somme har gjort uddannelse til en barriere,
der spærrer arbejdernes vej frem. Denne barriere
vil blive fjernet.
Der er ingen tvivl om, at krigen demoraliserer folk, både
i baglandet og ved fronten, dels ved at betale dem, der
arbejder for krigen, over enhver norm, dels ved at tiltrække
alle, der har skjult sig for krigen, mere eller mindre
landstrygeragtige elementer, der er gennemsyret af
et eneste ønske, »rage til sig« og stikke af. Men disse elementer,
de værste rester fra det gamle kapitalistiske system,
som overfører alle dets gamle laster, skal vi smide
ud, vise bort og i stedet trække alle de bedste proletariske
elementer ind i virksomhederne og af dem skabe cellerne
til det fremtidige socialistiske Rusland. Det er ikke nogen
let foranstaltning, og den medfører mange konflikter, rivninger
og sammenstød. Og vi, Folkekommissærernes
Råd og jeg personligt, har måttet høre på deres klager og
trusler, men vi forholdt os roligt overfor dem, fordi vi vidste,
at vi nu har en dommer, vi kan henvende os til. Denne
dommer er arbejder- og soldaterrepræsentanternes sovjetter.
(Bifald.) Denne dommers ord er ubestrideligt,
det vil vi altid stole på.
Kapitalismen lagdeler med forsæt arbejderne for at
forene en forsvindende lille skare af arbejderklassens top
med bourgeoisiet — med dem bliver der uundgåeligt
sammenstød. Uden kamp når vi ikke frem til socialismen.
Men vi er parate til kamp, vi har påbegyndt den, og
vi fører den til ende ved hjælp af et apparat, som kaldes
sovjetterne. Hvis vi fremlægger opståede konflikter til
retslig behandling i arbejder- og soldaterrepræsentanternes
sovjet, så vil ethvert spørgsmål let blive løst. For
uanset hvor stærk gruppen af privilegerede arbejdere er,
når man stiller dem overfor alle arbejderes repræsentantskab,
så vil en sådan dom, gentager jeg, for dem være
ubestridelig. En sådan regulering er endnu kun ved at
tage sin begyndelse. Arbejderne og bønderne tror endnu
ikke tilstrækkeligt på egen styrke, de er i kraft af århundredlang
tradition alt for vant til at vente på ordren fra