Bind 10 - Oktober

OM »VENSTRE« BARNAGTIGHED 257
til rigtigt at registrere og rigtigt at fordele, medens
man ikke kan socialisere uden en sådan evne.
Vor historiske fortjeneste bestod i, at vi i går var (og
i morgen vil være) beslutsomme i konfiskationerne, i at
slå bourgeoisiet ned og i at bryde sabotagen. At skrive
om dette i dag i »teser om den nuværende situation« betyder
at vende ansigtet mod fortiden og ikke forstå
overgangen til fremtiden.
. . . »Definitivt bryde sabotagen« . . . Det er sandelig
en opgave! Sabotørerne har vi jo fuldt tilstrækkeligt
»brudt«. Vi mangler noget helt, helt andet: at finde ud
af', hvor sabotører skal anbringes og hvilke sabotører,
hvorledes vi skal organisere vore egne kræfter sådan,
at f.eks. en enkelt bolsjevikisk leder eller kontrollør kan
føre opsyn med hundrede sabotører, der ansættes hos
os. At slynge om sig med fraser som »den mest beslutsomme
socialisering«, »slå ned«, »definitivt bryde« under
sådanne omstændigheder er ensbetydende med at
skyde over målet. Det ligger til den småborgerlige
revolutionær ikke at bemærke, at det for socialismen
ikke er nok at slå ned, bryde osv. — den slags er nok
for småbesidderen, der er blevet rasende på storbesidderen,
men en proletarisk revolutionær skulle ikke forfalde
til at begå en sådan fejl.
Hvis de ord, vi har anført, fremkalder et smil, så
fremkalder »venstre-kommunisternes« opdagelse en
virkelig homerisk latter — de har opdaget, at sovjetrepublikken
ved en »højre-bolsjevikisk afvigelse« trues af
en »evolution i retning af statskapitalisme«. Der er de,
kan man sige, virkelig blevet forskrækkede! Og med
hvilken iver gentager »venstre-kommunisterne« såvel i
teser som i artikler denne skrækkelige opdagelse . . .
De har imidlertid ikke tænkt over, at statskapitalismen
vil være et skridt frem i forhold til tingenes nuværende
tilstand i vor sovjetrepublik. Hvis vi om et halvt
års tid har indført statskapitalisme, så vil det være et
uhyre fremskridt og den sikreste garanti for, at socialismen
om et år bliver definitivt konsolideret og uovervindelig
her i landet.
Jeg forestiller mig, med hvilken ædel harme en »venstre-kommunist«
rykker tilbage for disse ord og hvilken
»morderisk kritik« han over for arbejderne retter mod
den »højre-bolsjevikiske afvigelse«. Hvad mener man?
is* Lenin 10