Bind 10 - Oktober

SOVJETMAGTENS NÆRMESTE OPGAVER 209
har arvet efter krigen og bourgeoisiets herredømme (repræsenteret
ved Kerenskij og mensjevikker og de højresocialrevolutionære,
der støttede ham), alt dette har
uundgåeligt trættet, ja udmattet de brede arbejdende
massers kræfter til det yderste. De kræver på det bestemteste
og må absolut kræve en vis hvilepause. Det, der nu
sættes på dagsordenen, er genopbygningen af de produktivkræfter,
der er blevet ødelagt af krigen og bourgeoisiets
regimente; helbredelse af de sår, der er slået af krigen,
nederlaget i krigen, spekulationerne og bourgeoisiets
forsøg på at genoprette udbytternes styrtede magt;
en økonomisk genrejsning af landet; en fast beskyttelse
af den elementære orden. Det kan synes at være et paradoks,
men i virkeligheden er der i kraft af de nævnte objektive
betingelser overhovedet ingen tvivl om, at sovjetmagten
kan sikre Ruslands overgang til socialismen, såfremt
den trods bourgeoisiets, mensjevikkernes og de
højre-socialrevolutionæres modstand praktisk løser netop
disse yderst elementære opgaver for at bevare samfundslivet.
Den praktiske løsning af disse ganske elementære
opgaver og overvindelsen af de organisatoriske vanskeligheder
ved de første skridt henimod socialismen er i
dag to sider af samme sag i kraft af den givne situations
konkrete betingelser og på basis af sovjetmagten med
dens love om socialisering af jorden, arbejderkontrol osv.
Før nøjagtigt og samvittighedsfuldt regnskab med pengene,
administrer økonomisk, driv ikke, stjæl ikke, overhold
den strengeste disciplin under arbejdet — netop sådanne
paroler, som de revolutionære proletarer med rette
latterliggjorde dengang, da bourgeoisiet dækkede sit
herredømme som udbytterklasse med den slags taler,
bliver nu, efter at bourgeoisiet er styrtet, øjeblikkets nærmeste
og vigtigste paroler. Og de arbejdende massers
praktiske gennemførelse af disse paroler er på den ene side
den eneste betingelse for at redde landet, der næsten
er pint til døde af den imperialistiske krig og de imperialistiske
røvere (med Kerenskij i spidsen), og på den anden
side er den praktiske gennemførelse af disse paroler gennem
sovjetmagten, med dens metoder, på grundlag af
dens love, nødvendig og tilstrækkelig for socialismens endelige
sejr. Dette her er der folk, der ikke kan forstå, de
ser med foragt på, at så »fortærskede« og »trivielle« paroler
stilles i første række. I et småbondeland, der for kun
15* Lenin 10