Den Lille Onkolog - dsohh

Prognose
Total: 75 % 5-års overlevelse.
Stadium I:
> 80 % 5-års overlevelse.
Stadium II: 50 % 5-års overlevelse.
Stadium III: 25 % 5-års overlevelse.
Stadium
IV: 10 % 5-års overlevelse.
3.8.3 Cervix utericancer
Epidemiologi
Der kon stateres ca. 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft om året i Danmark. Incidensen er
faldende med ca. 2-3 % pr. år. 20 % af patienterne er under 40 år.
Histopatologi
Ca. 80 % af cervixcancertilfældene er planocelluære karcinomer, og resten udgøres
af
adenokarcinomer. Men der kan også være nogle sjældne former for cervixcancer, fx
småcellede
karcinomer.
Ætiologien
Smitte med human papilloma virus (HPV) er den vigtigste årsag til cervixcancer. Der er (ved
DNA-se kvensering) kategoriseret ca. 45 forskellige typer af HPV-virus. Nogle af disse
subtyper er ansvarlige for benigne forandringer i cervix (fx er type 6 og 11 ansvarlige for
benigne kondylomer), men HPV type 16 og 18 er associeret med svære dysplasier
samt
karcinomer.
Man bliver smittet af HPV ved seksuel kontakt, derfor er risikoen højere ved flere partnere,
eller hvis
ens partner er smittet med HPV.
Screening
Cervixcancer
er den eneste kræftform, hvor det er muligt at screene forstadier til cancer og
derved forebygge
den. Dette sker ved en smearundersøgelse (i Danmark begynder man
smearundersøgelse fra det 23. år, og derefter fortsætter man hvert 3. år). Introduktionen
af
smearundersøgelse i Danmark har nedsat incidensen af cervixcancer fra over 1000 patienter
pr. år midt i 1970erne til de nu ca. 400 patienter pr. år, og incidensen er stadig faldende.
Det er muligt at diagnosticere HPV ved hjælp af molekylære teknikker, men dette er en
ressourcekrævende
metode og derfor ikke egnet til screening. En multinational undersøgelse
er i gang mhp. at undersøge effekten af HPV vaccination.
Diagnostik
Intraepiteliale neoplasier samt tidlige invasive karcinomer af cervix uteri er normalt
asymptomatiske og kan kun
opdages ved en rutine-screeningsundersøgelse. Hvis man har
mistanke om forstadier eller tidlige invasionkarcinomer ved smearundersøgelsen, skal man
foretage kolposkopi og biopsi med henblik på diagnose og behandling.
De mest almindelige symptomer er kontaktblødning (blødning efter samleje),
postmenopauseblødning eller irregulære blødninger. Når tumoren vokser i størrelsen, klager
patienten over vaginalt udflod.
I mere avancerede tilfælde kan man have pelvine smerter eller
urinvejssymptomer.
Der skal foretages gynækologisk undersøgelse og cystoskopi i generel anæstesi med biopsi
100
Den lille Onkolog, Odense 2005