Den Lille Onkolog - dsohh

patienter, som bliver diagnostic eret i stadie I (5 - 10 % af hele gruppen), bliver sygdommen
opdaget ved en tilfældighed i forbindelse med, at patienten skal undersøges af anden årsag.
Hos de fleste er det første symptom
af ovariecancer et øget abdominalomfang (pga.
ascitesdannelse og/eller tumorspredning i abdomen). På det tidspunkt er
patienten mindst i
stadie III.
Andre abdominale/pelvine symptomer
pga. tryk er sjældnere.
Man undersøger i øjeblikket i Europa muligheden for at diagnosticere ovariecancer i et tidligt
stadie ved hjælp af et komplekst undersøgelsesprogram: En sammensætning af en blodprøve
(CA 125), efterfølgende gynækologisk undersøgelse og transvaginal ultralydsscanning.
Ved
fortsat
mistanke foretages laparoskopi.
Stadieinddeling
Endelig stadieinddeling kan kun foretages efter den optimale kirurgi samt mikroskopi.
FIGO-klassifikation
Stadie I: Begrænset til ovarierne:
I a: Ét ovarie, hverken ascites, kapselruptur eller gennemvækst.
I b: Begge ovarier, hverken ascites, kapselruptur eller gennemvækst.
I c: Et eller to ovarier samt ascites og/eller skyllevæske med tumorceller
og/eller kapselruptur og/eller gennemvækst.
Stadie II: Udbredelse i det lille bækken.
II a: Uterus og/eller tubae involveret, ingen ascites, kapselruptur eller
gennemvækst.
II b: Andre pelvine organer involveret,
ingen ascites, kapselruptur eller
gennemvækst.
II c: Spredning til det lille bækken samt ascites, skyllevæske med tumorceller,
kapselruptur eller gennemvækst.
S tadie III: Spredning uden for det lille bækken, intraabdominalt.
III a: Mikroskopisk spredning
III b: Makroskopisk spredning, største abdominale tumor < 2 cm.
III c: Makroskopisk spredning med abdominal tumor > 2 cm.
Stadie IV: Fjernmetastaser (pleuraekssudat skal have positiv cytologi).
Behandling af tumorer udgået fra overfladeepitelet
Kirurgi er den eneste behandlingsmetode, som kan kurere patienter for ovariecancer. Jo
længere tid man går med symptomer, inden man bliver opereret, jo højere er risikoen for, at
sygdommen vil brede sig yderligere. Det kan føre til, at
kurativ intenderet kirurgi ikke
længere
er muligt. Det er derfor meget vigtigt straks at henvise patienten til gynækologisk
center med
henblik på operation.
Den optimale kirurgi er: Laparotomi,
fjernelse af al tumorvæv, bilateral salpingoooforektomi,
total
abdominal hysterektomi, omentektomi, appendektomi, ascites/skyllevæske til cytologi
samt lymfeknudesampling, eller som minimum biopsi fra retroperitoneale lymfeknuder.
Alt mindre end ovennævnte er ikke optimal kirurgi for ovariecancer.
Behandling af forskellige stadier (jf. FIGOs stadieinddeling):
Den lille Onkolog, Odense 2005
97