Den Lille Onkolog - dsohh

3. GENN EMGANG AF SYGDOMSGRUPPER
3.1 Hoved- og halscancer
3.1.1 Generelt om klassifikation og radioterapi af hoved- og halscancer
Cancer i hoved-halsregionen udgår hovedsagelig fra overfladeepithel i slimhinderne i
mundhule, luftveje, spytkirtler
og næse-bihuler. Der forekommer ca. 1100 nye tilfælde (inkl.
c. thyreoideae) om året i DK. Tumorerne er hyppigst af planocellulær type og skyldes
overvejende tobaks- og alkohol (mis)brug.
Fjernmetastaser er sjældne, og langt de fleste patienter har lokal og regional sygdom, der er
tilgængelig for kurativt intenderet kirurgi eller stråleterapi. Behandlingstypen afhænger af
hensynet til funktionalitet
og bivirkninger. Helbredelsesprocenten er relativ høj.
Klassifikation og stadieinddeling
Der findes selvstændig TNM-klassifikation for hver hoved- og halsregion alt afhængig af
tumors udgangspunkt.
N-klassifikationen
er ens for alle cancere i hoved- og halsregionen, på nær for
nasoopharyngsis cancer:
N0: ingen regionale lymfeknudemetastaser
N1: ipsilateralt,
1 enkelt ≤ 3 cm.
N2a:
ipsilateralt, 1 enkelt > 3 cm og ≤ 6 cm.
N2b: ipsilateralt, multiple ≤ 6 cm
N2c:
bilateralt eller kontralateralt ≤ 6 cm.
N3: > 6 cm.
N-klassifikationen ved nasopharynxkarcinomer er:
N1: unilateral metastase i en eller flere lymfeknuder, ≤ 6 cm i største diameter og over
fossa supraclavicularis.
N2: bilaterale lymfeknudemetastaser, ≤ 6 cm i største diameter og over fossa
supraclavicularis.
N3a: lymfeknudemetastaser > 6 cm i diameter.
N3b: lymfeknudemetastaser med udbredning til fossa supraclavicularis.
DAHANCA
Standardbehandlingen
til patienter med karcinomer i cavum oris, pharynx og larynx, som
tilbydes kurativ strålebehandling, er 66-68 Gy/33-34 fraktioner med 6 fraktioner/uge +
Naxogin (se nedenfor).Øvrige lokalisationer, metastaser fra ukendt primærtumor
og
postoperativt behandles med 5 fraktioner pr. uge uden Naxogin.
Generelt
om strålebehandling ved hoved- og halscancer
Stråledosis er afhængig
af tumorstørrelsen. Makroskopisk tumorvæv behandles med 66-68
Gy for at blive slået ihjel, mens mikroskopisk sygdom (fx ikke-klinisk erkendte
lymfeknudemetastaser) kan fjernes med 46-50 Gy. Mikroskopisk sygdom i opereret område
skal behandles med 60-66
Gy. Der gives oftest postoperativ strålebehandling til store tumores
(T3-4)
uanset radikalitet. . Behandlingsintensiteten begrænses af kritisk normalvæv (rygmarv,
42
Den lille Onkolog, Odense 2005