Den Lille Onkolog - dsohh

AML med udmodning
af blaster (~ FAB M2)
Akut myelomonocytær
leukæmi (~ FAB M4)
Akut monoblastisk eller monocytær leukæmi (~ hhv. FAB M5a og FAB M5b)
Akut erytroid leukæmi (~ FAB M6)
Akut megakaryoblastleukæmi (~ FAB M7).
Hyppigheden
af de forskellige AML-undertyper er aldersafhængig. Efter FABklassifikationen
er typerne M1 og M2
hyppigst (udgør hver især ca. 30 %).
igt indsat behandling. Generelt gælder det
erudover, at behandlingens art og intensitet især vil afhænge af patientens alder og
f leukæmisygdommens prognostiske profil.
(15;17).
vis der er tid til det, bør evt. sværere infektioner saneres først.
vitamin A-syre (all-trans retinoic acid = ATRA) påbegyndes
/l (og
ne
rategien pr. 1. oktober 2002 af
en nedenfor viste algoritme. Bemærk, at doserne angives i absolutte værdier og ikke pr. m 2 Behandling
Patienter med høje leukocyttal (> 50-100 x 10
.
9 /l) bør starte behandling samme dag, som de
henvises. Initialt kan evt. gives hydroxyurea. Promyelocytleukæmi, som oftest er ledsaget af
DIC eller primær hyperfibrinolyse, kræver også hurt
h
almentilstand samt a
Som risikofaktorer betragtes højt leukocyttal (> 50 x 10 9 /l), multilineær dysplasi (herunder
tilfælde med et forudgående myelodysplastisk eller myeloproliferativt syndrom),
terapirelateret AML, ekstramedullær sygdom, FAB-typerne M0, M5, M6 og M7, samt
(tungtvejende) kromosomabnormiteter bortset fra t(8;21), inv(16) og t
H
Initial behandling med
sideløbende med kemoterapi ved promyelocytleukæmi med et leukocyttal < 10 x 10 9
skal i øvrigt under alle omstændigheder inddrages i behandlingen af denne relativt sjæld
AML-type). For behandling udover dette fremgår behandlingsst
d
A. “Standardrisiko”-AML:
Patienter < 60-65 år
Gentag ne serier Mitoxantrone (60 mg over 3 dage) og AraC (20 g over 5 dage).
Antallet af kemoterapiserier afhænger især
af respons, cytopenivarighed og
komplikationsmønster. Oftest gives 2 serier efter opnåelse af komplet remission.
Patienter > 60-65 år
FLEGMA, Mitoxantrone og AraC som ovenfor suppleret med Fludarabin (200 mg over 5
dag e), VP-16 (1200 mg over 2 dage) og daglig G-CSF
fra dag 1 til sufficient
marvregeneration. Hos
patienter > 65-70 år mindskes cytostatikadoserne evt. en smule.
Pos tremissionsbehandlingen tilpasses især patienternes almentilstand og alder.
Patienter > 70 år konsolideres oftest med 1 eller 2 serier antistofbundet cytostatikum
(MylotargR). Hos yngre patienter i denne aldersgruppe kan der forinden evt. indskydes en
serie Mitoxantrone-AraC.
B. Højrisiko-AML:
Patienter < 60-65 år
a) FLEGMA efterfulgt af konsoliderende postremissionsbehandling med svækket FLEGMA
eller Mitoxantrone-AraC. Antallet af kure afhænger af de omstændigheder, der er omtalt
under standardrisiko-AML.
Ved højrisiko-cytogenetik afsluttende konsolidering med
ylotarg. Allogen stamcelletransplantation overvejes hos de yngste patienter.
b) Ved leukocyttal > 50 x 10 9 M
/l fordobles Mitoxantronedosis til 120 mg over 3 dage. Ved
samtidig tilstedeværelse af andre risikofaktorer overvejes øgning af Mitoxantronedosis i
110
Den lille Onkolog, Odense 2005