Den Lille Onkolog - dsohh

kstern strålebehandling: Ved inoperable eller ikke radikalt opererede primærtumorer, der
tern strålebehandling være et behandlingsalternativ. Hvis der er
erativt eller med 131 E
ikke er jodoptagende, kan eks
store tumormasser i fx mediastinum, som ikke kan kontrolleres op
I, kan
man ligeledes give ekstern strålebehandling. Doser ved kurativt anlagt strålebehandling er
66-68 Gy til makroskopisk sygdom, 50 Gy til mikroskopisk
sygdom, der gives 5 fraktioner
ugentligt
med 1,8-2,0 Gy pr. fraktion. Områder med mikroskopisk restsygdom gives
postoperativ strålebehandling med 64 Gy/32 fraktioner,
5 ugentlige fraktioner.
Knoglemetastaser i enkelte foci skal behandles med 5 Gy X 4-5, 5 ugentlige fraktioner
sideløbende med 131 I.
Herudover kan man give palliativ strålebehandling i henhold til sædvanlige retningslinier.
Medullære karcinomer: Behandlingen er så vidt muligt operativ, også ved recidiv. Ved
uradikal operation kan ekstern strålebehandling anvendes efter retningslinier som anført
ovenfor.
Anaplastiske karcinomer: Evt. kurativt anlagt kemoradioterapi med 50 Gy/25 fraktioner, 5
ugentlige
fraktioner og konkomitant ugentlig adriamycin og efterfølgende kirurgisk resektion
hvis muligt. Ofte dog kun palliativ behandling med f.eks. 30 Gy/10 fraktioner. Ofte
indikation for tracheostomi tidligt i forløbet pga. risiko for kvælning.
Substitutions- og
suppressionsbehandling
Vækst
af thyreoideaceller kontrolleres af TSH, og hæmning af TSH-sekretionen nedsætter
risikoen for recidiv og øger overlevelsen hos patienter med follikulære eller papillære
karcinomer. Behandling med levothyroxin (Eltroxin) eller liothyronin (Tertroxin) har derfor
hos disse patienter 2 formål, dels at substituere patienter efter total thyreoidektomi og dels at
supprimere TSH. Det er derfor vigtigt, at dosis af levothyroxin
(Eltroxin) justeres til
suppressionsniveau
i henhold til de anførte retningslinier. Efter 1. terapidosis I-131 er givet
påbegyndes behandling med Eltroxin. 6 uger før planlagt 2. dosis I-131 stoppes behandling
med Eltroxin (levothyroxin) og patienten påbrgynder i stedet behandling med Tertroxin
(liothyronion). Tertroxin seponeres 10 dage før planlagt I-131
Vurdering
af suppressionsniveau:
TSH vil først vil være i niveau efter 6 x halveringstiden. Levothyroxin (Eltroxin) har en
halveringstid på 7 dage, og TSH og T4 er derfor først i steady state efter 6 uger.
Halveringstiden af Liothyronin er 1-2 døgn. Ved suppressionsbehandling tilstræbes S-TSH
0,1-0,3 mU/l , dog kan thyreotoksiske symptomer
som diarre, tremor m.fl. i en del tilfælde
betyde,
at man må acceptere et højere TSH-niveau. Ved TSH < 0,1 mU/l er der risiko for
øget knogleafkalkning.
Patienter med anaplastiske og medullære thyreoideakarcinomer behøver ikke suppression,
men patienterne skal naturligvis substitueres, hvis der er foretaget total thyreoidektomi.
Suppressionsdosis (voks ne):
Liothyronin
(Tertroxin) gives i doser på 20 µg 3-4 gange dagligt.
S-TSH kontrolleres efter
14 dage ved dosisjustering.
Levothyroxin (Eltroxin) gives i en dosis på 1,8-2,4 µg/kg/dag.
S-TSH kontrolleres 6 uger efter
dosisjustering.
54
Den lille Onkolog, Odense 2005