Den Lille Onkolog - dsohh

36
• cytopeni ved knoglemarvstransplantation.
• idiopatiske
neutropenier (cyklisk neutropeni).
• accidentel
myelotoksicitet (kemisk påvirkning, ioniserende stråler).
• AIDS-induceret neutropeni og nedsat neutrofilfunktion.
Interferoner
(IFN)
IFN e r en familie af beslægtede proteinstoffer, der ved en effekt på cellerne i
værtsorganismen
hæmmer replikationen af talrige vira. IFN har imidlertid også en antipro-
liferativ effekt på tumorceller, en evne til at revertere den maligne fænotype og en evne til at
stimulere immunapparatet. En eller flere af disse egenskaber kan bidrage til at IFN ved
visse
maligne li delser udøver en cytotoksisk effekt. Alfa-IFN, som kun administreres parenteralt,
fremstilles via gensplejsningsteknik og doseres i megaenheder ( MU). Bivirkningsprofilen
adskiller sig
markant fra gængse cytostatikas. Bivirkningerne er dosisrelaterede.
Marvtoksicitet
er beskeden, og hovedbivirkningen er influenza-lignende symptomer (feber,
kulderyste lser, utilpashed), i mindre grad nausea, somnolens, konfusion, depression og
hypotension. Alfa-IFN har først og fremmest vist effekt over for langsomt voksende,
veldifferentierede hæmatologiske neoplasmer som 'hairy-cell'-leukæmi og kutane T-celle
lymfom er,
og i et vist omfang over for kronisk myeloid leukæmi, lavmaligne non-Hodgkin
lymfomer og myelomatose. Desuden anvendes Alfa-IFN
i behandling af immunogene
tumorformer, specielt malignt melanom og adenocarcinoma renis.
Interleukin-2 (IL-2)
Interleukin-2
virker via en stimulation af natural killer cells (NK-celler). De bedste resultater
er opnået ved behandling af patienter med metastaserende malignt melanom og
metastaserende adenocarcinoma renis. Behandlingen
af patienter med metastaserende malignt
melanom har givet komplette responsrater på ca. 8-10 %, men den væsentligste faktor har
været, at disse remissioner har været langvarige. Dette er bemærkelsesværdigt ved de to
nævnte tumorformer,
for hvilke man ikke tidligere har haft effektive medicinske
behandlingstilbud. Bivirkninger er dosisrelaterede og består af feber, kulderystelser, kvalme,
opkastning, anoreksi og erytem. Capillary leak syndrome er et væsentligt problem
i de
kliniske
undersøgelser med IL-2, hvor man giver behandling intravenøst. Der er derfor risiko
for
væskeretention, og specielt i CNS kan dette give problemer og i enkelte tilfælde føre til
inkarceration.
Den lille Onkolog, Odense 2005