Den Lille Onkolog - dsohh

APPA-felter mod blære + tumor. Knoglemetastaser behandles fortrinsvis med 8 Gy / 1 F.
Kemoterapi tilbydes
til patienter med T4b tumorer, N2-N3 sygdom og/eller M1 sygdom.
Standardbehandling uden for protokol er kombinationsbehandling med cisplatin givet
på
behandlingens dag 1 og gemcitabin dag 1 og 8. Denne behandling gives med 3-ugers
intervaller. Ved påvirket nyrefunktion eller høj alder behandles med carboplatin frem for
cisplatin.
Kemoterapi tilbydes kun patienter i god almen tilstand (performancestatus 0-2).
2-linje kemoterapi
afprøves aktuelt i international, multicenter, fase III-undersøgelse, hvor der
randomiseres mellem best supportive care +/÷ kemoterapi med vinflunine (ikke markedsført).
Prognose
I Danmark er 5-års overlevelsen ca. som her anført:
T1: 80 %
T2: 60 %
T3: 40 %
T4a: 25 %
For
patienter med lymfeknudemetastaser er 5-års overlevelsen højst 20 %. Ved M+ sygdom
er medianoverlevelsen
3-5 måneder (ubehandlede patienter i historiske opgørelser). Med
kemoterapi øges medianoverlevelsen til 14 måneder og 3-års overlevelsen er ca. 20 %.
3.7.3 Prostatacancer
Epidemiologi
Der konstateres 2.400 nye tilfælde af prostatacancer om året i Danmark. Årligt dør 1.100
danske mænd af sygdommen. Forekomsten af prostatacancer stiger stærkt med stigende alder,
således at klinisk prostatacancer er sjælden før 50-års alderen. I autopsistudier kan histologisk
cancer dog påvises allerede hos mænd i trediverne.
Ætiologi
Der er kun begrænset
viden om ætiologien til prostatacancer. Incidensen er højest i Nordame-
rika
og i det nordvestlige Europa og lavest i Asien. Både incidens og mortalitet stiger blandt
mænd, som flytter fra lavincidensområder til højincidensområder, hvilket tyder på, at
udviklingen af klinisk manifest sygdom afhænger af exogene faktorer. Arvelige faktorer
spiller en rolle, og formentlig især hos de
mænd, der får sygdommen i en relativt tidlig alder.
Risikofaktorer som rygning, alkohol, motionsvaner, erhverv, hormonelle
og seksuelle forhold
har været undersøgt, men resultaterne af disse undersøgelser er ikke konklusive.
Enkelte
undersøgelser har påvist øget risiko for udvikling af prostatacancer hos patienter med benign
prostatahyperplasi, og hos patienter, som tidligere har fået foretaget vasektomi, men fundene
har ikke kunnet bekræftes i andre undersøgelser.
Histopatologi
Langt den hyppigste
histologiske form er adenocarcinom, som udgår fra prostatas
sekretoriske epitel eller udførselsgangene. Tumors vækstmønster graderes histologisk efter
Gleason’s system. Den udregnede Gleason’s score er korelleret til prognosen.
Prostatacancer vokser
langsomt sammenlignet med de fleste andre cancerformer. Tumor
opstår hyppigst i den posteriore del af prostata, den vokser almindeligvis lokalt og spredes
senere til regionale lymfeknuder, og kan endelig give anledning til fjernmetastaser. Lymfogen
spredning sker til lymfeknuder i fossa obturatoria og langs iliacakarrene. Risikoen for
Den lille Onkolog, Odense 2005
89