Den Lille Onkolog - dsohh

Behandling
Behandling bør primært rettes mod den udløsende årsag. Akut skal der dog sikres sufficient
kredsløb og ventilation. Den specifikke behandling indledes altid med transfusion af
trombocytter (man stiler mod et trombocyttal på > 20 ved pågående blødning) og friskfrosset
plasma, som indeholder en del koagulationsfaktorer.
Svær blødning kan søges reduceret ved behandling med cyclokapron
randomiseret undersøgelse har vist, at infusion af aktiveret protein C medfører en signifikant
reduktion i mortalitet på 20 % ved sepsis ledsaget af DIC. Omvendt er det uafklaret, i hvilken
udstrækning infusion af antithrombin III reducerer mortaliteten og morbiliteten. Antithrombin
III substitution bør derfor reserveres til tilfælde af DIC ved subnormal plasma antithrombin
niveau, og hvor det thromboliske moment er fremtrædende. Begge behandlinger er meget
kostbare og er specialistbehandling, der foregår på intensiv afdelingen.
Heparin i behandlingen af DIC har tidligere været fremtrædende, men har ingen aktuel plads.
Den lille Onkolog, Odense 2005
5.11 Trombocytopeni
En nylig stor prospektiv
Ætiologi
1. Central trombocytopeni:
- stamcelledefekt (fx myelodysplasi)
- malign marvinfiltration med suppression af poieserne (leukæmi, lymfom, karcinose)
- cytostatikainduceret marvdepression
2. Perifer trombocytopeni
- DIC (øget forbrug)
- splenomegali (øget pooling i milten)
- ITP
- som led i autoimmun sygdom (fx LED)
- medikamentelt induceret (fx af fenacetin, ASA m.m.)
Diagnose
Lavt trombocyttal. Hvis der ikke er tale om cytostatikainduceret cytopeni, bør der suppleres
med knoglemarvsundersøgelse og udstrygninger fra perifert blod. Patienten undersøges for
evt. splenomegali og blødninger. Det drejer sig primært om blødninger i huden, på slimhinder
(øjne og mund), i urinen, i afføringen, fra vagina.
Behandling
Når det cirkulerende blodpladetal er under 10 x 10 9 /l, er der alvorlig risiko for fatale
blødninger. Der bør institueres trombocyttransfusion. Sædvanligvis gives 1 pose (4 portioner)
trombocytkoncentrat. Såfremt der er risiko for livstruende blødninger, og patienten ikke
reagerer på transfusioner med almindelige trombocytter, skal man overveje transfusion med
HLA-forligelige trombocytter. Hos visse leukæmipatienter, hvor man på forhånd ved, at der
med stor sandsynlighed vil komme trombocytopeni, bør man overveje at lave en primær
HLA-typebestemmelse. Der kræves et minimum af leukocytter på 1,0 x 10 9 /l for at lave en
sådan bestemmelse. Tandbørstning tilrådes med blød børste. Bioptering, sondering, sugning,
KAD m.v. kun når det er absolut nødvendigt.
5.12 Patologiske knoglefrakturer
197