Den Lille Onkolog - dsohh

Recidiv:
Recidivdiagnosen skal såvidt muligt baseres på cytologisk verifikation. Det er i dag muligt at
karakterisere det cytologiske materiale med hensyn til steroidreceptorer og HER2/neu.
Patienterne
gennemgås med fuld blodprøvestatus (hæmatologi, væske- og levertal inkl.
ioniseret kalcium), røntgen af thorax og aksiale skelet (subsidiært knogleskintigrafi) samt i de
fleste tilfælde ultralydsundersøgelse af hepar.
Stadieinddeling
I stedet for klassisk stadieinddeling efter TNM’s principper klassificeres patienterne aktuelt
efter DBCG’s (Danish Breastcancer Cooperative Group) regelsæt for allokering til adjuverende
behandling. Lavrisikogruppen udgøres således alene af patienter med tumorer ≤ 20 mm, uden
lymfeknudeinvolvering, med histologisk lavrisiko (dvs. ikke
ductuskarcinom eller for ductus-
karcinomer malignitetsgrad 1), hormonreceptorpositivitet samt alder > 35 år (se skema 1 C).
Behandling
Kirurgisk behandling:
Primær behandling for kvinder, som ikke har lokalavanceret brystkræft (LABC), er kirurgisk
behandling med tilstræbt radikal fjernelse af tumor. Afhængigt af tumors beliggenhed og
størrelse og brystets form kan der være tale om brystbevarende operation (lumpektomi) eller
fuldstændig fjernelse af brystet (mastektomi). I tilfælde af brystbevarende operation følges
op
med strålebehandling mod reciduale mamma. For kvinder under 50 år eller ved utilstrækkelig
resektionsafstand (< 5 mm) gives yderligere behandling mod det område i brystet, hvor tumor
var lokaliseret (boost). Brystbevarende operation med efterfølgende strålebehandling efter
disse principper og mastektomi
er fuldstændig ligeværdige behandlinger. Både mastektomi og
lumpektomi
ledsages af eksplorativt indgreb i aksillen med fjernelse af lymfeknuder svarende
til niveau I og II, hvilket tilsigter, at der fjernes mindst 10 aksillære lymfeknuder.
Sentinel node:
Det ovennævnte kirurgiske indgreb på aksillen og evt. efterfølgende strålebehandling
mod de
samme områder er forbundet med en vis morbiditet, som kan påvirke
patientens funktion i
armen
på den afficerede side. Man har derfor med henblik på at reducere denne behandling
indført en teknik, hvorved man i forbindelse
med den primære operation for knuden i brystet
med en markør opsøger den eller de lymfeknuder, som drænerer det område, hvor knuden
sidder. Dette gøres ved indsprøjtning af sporstof omkring knuden, og den anvendte markør
kan være en radioisotop eller et farvestof eller begge. Hvis man ved denne teknik åbenbarer, at
den (de) relevante lymfeknude(r), benævnt sentinel node, ikke er sæde for metastasisk
spredning
af sygdommen, undlades yderligere kirurgisk indgreb på aksillen.
Strålebehandling:
På basis af DBCG’s egne randomiserede undersøgelser har adjuverende lokoregional
strålebehandling mod thoraxvæggen og regionale lymfeknuder vist en overbevisende
recidivforebyggende effekt både med hensyn til at forebygge lokoregionalt recidiv og med
henblik på langtidsoverlevelse. I den sammenhæng inkluderer regionale lymfeknuder
principielt de parasternale, periklavikulære og de aksillære lymfeknuder. Hvis der ved det
aksil lære indgreb er fjernet mere end 10 lymfeknuder, og der er radikalitet svarende til
aksilindgrebet, skånes den mest laterale del af aksillen i strålebehandlingen.
Den nærmere
allokering til de enkelte strålebehandlingsprincipper er vist i skema 2. Hovedprincippet er, at
kvinder under 70 år, som har haft enten afficerede lymfeknuder i aksillen og/eller tumorer
større end 5 cm, tilbydes strålebehandling mod brystvæg og lymfeknudestationer. Hvis der
alen e har været tale om manglende radikalitet svarende til mastektomiens resektionsflader,
gives strålebehandling svarende til, hvor brystet har siddet.
For kvinder, som har fået foretaget brystbevarende
operation, tilbydes som nævnt altid
74
Den lille Onkolog, Odense 2005