Den Lille Onkolog - dsohh
Den Lille Onkolog - dsohh
Den Lille Onkolog - dsohh
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Feltgrænser: FORFRAFELT: Normalt hele penis fra 1 cm fra penisroden. Boost gives kun<br />
mod tumorlejet + 1cm.<br />
Afdækning: Under penis mod lår og scrotum.<br />
Bolus: Hele feltet.<br />
Strålekvalitet: Elektroner<br />
Dosis og fraktionering: 50 Gy/25 daglige fraktioner inden for 90 % isodosiskurven.<br />
Boost: 16 Gy/8 daglige fraktioner inden for 90 % isodosiskurven.<br />
4.2.2 Bivirkninger ved strålebehandling og komplikationer<br />
Ved radioterapi sigter<br />
man mod at påføre det størst mulige celledrab af de maligne celler med<br />
mindst mulig påvirkning af de<br />
normale celler og væv. <strong>Den</strong>ne påvirkning kan tage karakter af<br />
decideret vævsskade, hvis<br />
omfang er begrænsende for behandlingsintensiteten og dermed<br />
effekten af radioterapi. For at forstå baggrunden for bivirkninger og komplikationer ved<br />
radioterapi, er det vigtigt at kende<br />
nogle almene radiobiologiske begreber. Vigtige<br />
grundbegreber og generelle principper for ioniserende strålers virkning på normalvæv er<br />
omtalt<br />
i afsnittene Radiofysiske grundbegreber og Radiobiologi andetsteds i bogen.<br />
Tidsforløbet og dosis-relationen for strålerespons i normalvæv er bl.a. afhængig af vævets<br />
opbygning. Andre faktorer er vævets strålefølsomhed (radiosensitivitet),<br />
påvirkning fra andre<br />
behandlingsmodaliteter<br />
(se nedenfor), og genetisk betingede variationer.<br />
Tidligere antog man, at normalvævsreaktioner efter bestråling<br />
næsten udelukkende skyldtes<br />
direkte endothelbeskadigelse i kar og kapillærer samt følgevirkningen heraf. Senere har man<br />
kunne t dokumentere, at strålefølsomhed i specifikke stamceller fra deres respektive væv samt<br />
molekylærbiologiske signalforandringer i både stamceller og prolifererende<br />
celler er<br />
afgørende for normalvævsreaktioner efter bestråling. Det antages, at ca. 80% af den variation<br />
i normalvævs-reaktioner, som registreres i klinikken, er genetisk betinget.<br />
Organisation<br />
af normalvæv<br />
Normale<br />
cellers vækstmønster (proliferation) er velorganiseret i modsætning til tumorcellers.<br />
Man skelner<br />
mellem to organisationstyper:<br />
- hierakisk (H-) system (stamceller - prolifererende celler - modne funktionelle celler) og<br />
- fleksibelt (F-) system (funktionelle celler med en vis selvfornyelse).<br />
Til den første gruppe hører væv med hurtig celleomsætning: epidermis, mucosa,<br />
hæmopoietisk væv. Her er stråleskadens omfang afhængig af dosisintensiteten (Gy givet over<br />
tid),<br />
idet et intensivt behandlingsregime (f.eks. 12-14 Gy per uge) vil medføre udtalte akutte<br />
bivirkninger.<br />
Til den anden gruppe hører væv med langsom omsætning: lever, nyre, lunge.<br />
Det tidsmæssige forløb af strålereaktioner<br />
Det tidsmæssige forløb af strålereaktionen afhænger af proliferationshastigheden og<br />
celleomsætningen<br />
i det afficerede normalvæv og ikke af strålesensitiviteten. Væv med hurtig<br />
proliferation vil udvise strålerespons få dage efter<br />
bestråling (tidligt reagerende væv),<br />
hvorimod væv med langsomt eller ikke-prolifererende celler vil udvise et sent respons (sent<br />
reagerende væv).<br />
Både hurtigt- og langsomt-prolifererende<br />
normalvæv er i stand til at accelerere deres vækst<br />
ved stråleinduceret celledød.<br />
<strong>Den</strong> accelererede proliferation varierer fra få dage i tidligt<br />
<strong>Den</strong> lille <strong>Onkolog</strong>, Odense 2005<br />
131
Change language