Den Lille Onkolog - dsohh

lymfeknudemetastasering øges dels med stigende tumorvolumen og dels
med lav histologisk
differentiering.
Fjernmetastaser findes i langt overvejende grad i form af knoglemetastaser, primært
lokaliseret i lumbalcolumna, bækken og costae. Bløddelsmetastaser er mindre hyppige, men
forekommer oftest i form af lungemetastaser.
Klinik
Lokaliseret prostatacancer er ofte symptomløs. Når tumor tiltager i størrelse, kan den give
anledning til vandladningssymptomer, ligesom hæmaturi, hæmospermi og nedsat ejakulat
volumen kan være debutsymptomer. Lokalt avanceret prostatacancer, som vokser udenfor
prostatas kapsel, kan give anledning til ukarakteristiske smerter, eventuelt impotens.
Ved
afklemning af ureteres kan hydronefrose/uræmi være debutsymptomer. Almene symptomer
som anæmi, træthed og vægttab optræder i forbindelse med metastaserende sygdom. Det
hyppigste metastasesymptom er knoglesmerter, som ofte er lokaliseret til lumbalcolumna evt.
med udstråling herfra. Prostatacancer kan debutere med tværsnitssyndrom.
Diagnostik
Ved
rektaleksploration findes den maligne prostata ofte hård, men denne undersøgelse har lav
specificitet og lav sensitivitet. Som tumormarkør anvendes Prostata Specifikt Antigen (PSA).
PSA er organspecifikt, men ikke cancerspecifikt, og der er et vist overlap af PSA-værdier
mellem patienter med hhv.
lokaliseret prostatacancer og benign prostatahyperplasi.
Diagnosen
prostatacancer bør altid verificeres histologisk, primært ved transperineal eller
transrektal biopsi. Screening for prostatacancer er omdiskuteret,
og foretages ikke i Danmark.
Udredning
for metastaser med henblik på radikal behandling omfatter knoglescintigrafi, CT
eller røntgen af thorax, CT af abdomen og evt. MR scanning af det lille bækken med henblik
på indtegning af tumor på terapiscanningen. Regionale lymfeknuder undersøges ved staging
operation.
Diagnostik af knoglemetastaser med henblik på strålebehandling heraf kræver relevante
røntgenoptagelser
og ved behov suppleres med knoglescintigrafi, som er en mere sensitiv
undersøgelse.
Stadieinddeling
Den kliniske stadieinddeling følger TNM-systemet og baseres på palpationsfundet.
T0: Ingen bevis på primær tumor.
T1:
Tumor som tilfældigt fundet ved histologisk undersøgelse.
T2: Tum orvæv som klinisk og mak roskopisk er begrænset
til prostata.
T3: Tumor voksende infiltrativt i a pex, igennem
kapslen, og/eller vesicula seminalis.
T4: Tumor fikseret til bækkenvæggen
eller
med indvækst i andre organer end T3.
Ca. halvdelen af patienterne vil på diagnosetidspunktet
have lymfeknude-
eller fjernmetastaser
og således være uden for kurativ rækkevidde.
Behandling
Behandlingen
af prostatacancer afhænger af sygdommens udbredelse og deles således op i
behandling af prostatacancer, som er 1) lokaliseret, 2) lokalt avanceret, 3) sygdom med
fjernmetastaser.
Patienter
med lokaliseret prostatacancer stadium T1-2 er principielt kurable. Behandlingen er
radikal prostatektomi, som overvejes hos patienter med en forventet overlevelse på mere end
10-15 år. Interstitiel strålebehandling (brachyterapi) med implantation af radioaktive seeds er
et alternativ til radikal prostatektomi og udføres på Herlev Sygehus.
90
Den lille Onkolog, Odense 2005