Den Lille Onkolog - dsohh

Dybdedosis %
100
80
60
40
20
0
0 5 10 15 20 25 30
Dybde i cm
Figur 6. Dybdedosis for 4, 6, 8, 14, 18 og 22 MV røntgenstråling for 10 x 10 cm felt med FHA = 100 cm.
Fotonfelter fra højvoltmaskiner har build-up effekt (hudskånende effekt), idet den
absorberede dosis i huden og de hudnære områder bliver betydeligt mindre end 100 %.
Peakdosis ligger under hudoverfladen. Hvor langt, afhænger af fotonenergien. For 4 MV er
det 0,8 cm, og for henholdsvis 8, 14 og 16 MV er det ca. 2,0 cm, 2,5 cm og 3,0 cm. Effekten
skyldes,
at fotonerne ved absorption i vævet giver energi til elektroner, der fortrinsvis har
samme retning som fotonerne. Derfor vil huden kun få ionisering fra de elektroner, der er
udsendt derfra, mens dybere liggende lag vil få bidrag både fra de elektroner, der udsendes
der, og fra de elektroner, der udsendes fra foranliggende lag. Der sker således en opbygning
(build-up) af ioniseringstæthed
fra hudoverfladen og ind til den dybde, der svarer til en
gennemsnitsrækkevidde
for de udsendte elektroner.
Hvis den hudskånende
effekt er uønsket, kan den fjernes ved at placere en såkaldt bolus uden
på huden. Bolus er vævsækvivalent materiale (fx plastik eller gummi). Fotonerne vil
absorberes som i væv, og derved forskydes dybdedosiskurven udad svarende til tykkelsen
af
den anvendte bolus. For et 8 MV røntgenfelt vil 1 cm bolus forhøje huddosis fra ca. 35 % til
ca. 95 % af peakdosisværdien. Bolus' formål er at hæve dosis i huden
og/eller at kompensere
for
manglende væv. Den build-up zone, som vævet udgør indtil peakdosís, kommer delvis til
at indgå i bolusmaterialet, hvilket kan være ønskeligt ved behandling af kutane/subkutane
tumorer. Oftest benyttes bolus som erstatning for ”manglende” væv ved elektronbestråling.
Derved kan man få en ensartet behandlingstykkelse/dybde, selvom behandlingsområdet ikke
har samme tykkelse
over hele arealet (f.eks. mammabehandling, hvor man ønsker at skåne
lungerne).
Dosisfordelingen i et plan gennem et felt og symmetrisk om centralaksen/isocenteret
fremstilles som isodosekurver. Herfra fås information om den relative dosis uden for
centralaksen/isocenteret. Isodosekurver er nødvendige ved beregning af dosisfordeling
i et
Den lille Onkolog, Odense 2005
2
25