Den Lille Onkolog - dsohh

Erytrocytose
Renalcellecarcinomer er ofte associeret med et forøget S-erytropoietin-spejl. Kun i sjældne
tilfælde er det indiceret at behandle denne erytrocytose med åreladning.
Anæmi
Den hyppigste anæmiform hos cancerpatienter er en normocytær, normokrom anæmi, der ofte
ses i forbindelse med kroniske lidelser. Desuden kan der ses anæmi sekundært til
knoglemarvsinvolvering, eller sekundært til kemoterapi og strålebehandling. Der kan også en
autoimmun, hæmolytisk anæmi, hyppigt i forbindelse med kronisk lymfatisk leukæmi og
maligne lymfomer, men det er også beskrevet i forbindelse med ovariecancer, gastrointestinal
cancer, lungecancer og mammacancer. Steroidbehandling er tilsyneladende mindre effektivt
ved maligne tumorer sammenlignet med ved den autoimmun-hæmolytiske anæmi, man ser i
forbindelse med leukæmi og lymfomer. Herudover kan også granulocytose, granulocytopeni,
trombocytose og trombocytopeni samt koagulationsforstyrrelser ses i forbindelse med solide
tumorer. Disse tilstande er dog sjældne.
Kutant paraneoplastisk syndrom
Oftest konstateres et kutant syndrom. Det drejer sig tit om et øget antal pigmenterede læsioner
og keratoser. Ofte skal man så på jagt efter en underliggende malignitet, da det sjældent er
patienter med kendt malign lidelse, som udvikler kutane syndromer.
Neurologiske manifestationer af cancer
Der er tale om meget sjældne syndromer. Langt hyppigere drejer det sig om manifestationer
af den egentlige maligne lidelse i centralnervesystemet. Af specifikke symptomer skal nævnes
paraneoplastisk cerebellar degeneration, som kan ses i forbindelse med lungecancer,
ovariecancer, mammacancer og lymfomer. I disse tilfælde kan man finde autoantistoffer mod
purkinjecellerne. Desuden findes der sjældnere syndromer, hvor der optræder encefalitis med
tab af neuroner i amygdala og hippocampus. Patienterne præsenterer sig med
personlighedsændringer og tab af korttidshukommelse. Man kender ikke årsagen til dette
syndrom.
Eaton-Lambert’s myastene syndrom fører til svaghed i de proksimale muskelgrupper. Disse
patienter har næsten altid småcellet lungekarcinom. Der er tale om et antistof, som angriber
de præsynaptiske calciumkanaler. Sammenholdt med andre paraneoplastiske syndromer, så
kan man behandle dette syndrom med plasmaferese og immunsuppression.
Feber
Feber optræder hos mange cancerpatienter. Flertallet af disse patienter har en underliggende
infektion. I tilfælde, hvor man kan udelukke en underliggende infektion, er der ofte tale om
temperaturforhøjelse forårsaget af pyrogener, der frisættes fra tumor. I disse tilfælde kan man
med held behandle temperaturforhøjelsen med NSAID præparater.
Malign hypercalcæmi (henvises til afsnit 5.1.)
SIADH (henvises til afsnit 5.2.)
Den lille Onkolog, Odense 2005
203