Danske Studier 1912

100 H. GRUNER NIELSEN OG AXEL OLRIK
også række vel endogså ind i middelalderen 1 . Loviatar (•< Lguf-) gælder
det samme om, men blot at det ikke kan være så gammelt. Hvis
Naata er opstået af *Naala (> Nål), er det ikke ældre end vikingetiden;
men er det sikkert at den forvanskede form ikke går tilbage til urnord.
nablo 2 ?
Der er vel, både sproglig og indholdslig, sandsynlighed for at Laviatarformlen
er optaget i hedensk tid. Typologisk er den ældre end eddamytologien
; men deraf følger jo ikke, at den er indvandret i Finland nær
efter sin tilblivelse.
Men både i sin art og i sproglig karakter skiller den sig fra Lukki,
der ikke var ældre end middelalderen, og hvis mytologi blot var den
endnu i Sverig eksisterende tandoffer-formel. —
Endnu har vi kun tilbage at omtale det andet episke led i Laviatarformlen:
den krøble, den lamme og den helt blinde der sammen danner
pile, spænder bue og skyder. At forklare det som afledt al Baldersmyten
har jeg forkastet, fordi det er så folkelig helstøbt som tænkes
kan: disse tre troldebørn, enkeltvis svage, udfører tilsammen det værk
der skader menneskene; den „helt blinde" har bagvægtpladsen som den
der udsender skuddet (det ytrer sig også deri at han aldrig ombyttes
med nogen af de to andre); deres væsen udfylder hinanden, og deres
handlinger passer dertil (den krøble kan forfærdige pilene men ikke drage
ud på krigsfærd; når den lamme spænder buen, men den blinde skyder,
vil det sige at han sigter for ham eller hjælper ham med spænding
og sigtning), det hele optrin kommer som det afgorende led i trylleformlens
handling. På den måde kan man ikke plukke enkeltheder
sammen og lave den naive folkedigtnings helhed af det: Helblindi fra ett
sted, den blinde Høder fra et andet, Loke som tildanneren af misteltenen
gjort til én person, som hjælperen hos Høder til en anden!
En ganske anden sag er det, når trylleformlen selv er lånt fra en
primitiv nordisk myte. Da er Baldersagnets optrin i det væsenlige afledt
i forhold til den. Denne fortælling, som hører til eddamytologiens
ypperste frembringelser, har udnyttet ældre mytestof med lignende overlegen
kunstsans som den hvormed vikingetidens Thorsmyter er formede 3 :
den har taget „den helt blinde" i folkemyten og gjort ham og hans
hjælper om til den blinde Høder og Loke; har gjort pilenes tildanner
(den „krøble") til et andet led i Lokes optræden. Hvad vi finder i
trylleformlen er ikke Baldermytens grundform, men netop det der særtegner
den kunstfærdigere og personligere eddamytologiske Balderfortælling
overfor de simplere Baldersagn.
Altså: den finske trylleformel om Laviatars sonner er gengivelse af
en primitiv nordisk myte (formodenlig et nordisk tryllekvad), hvori de
skadelige væsners udspring og virksomhed skildredes. Denne myte blev
stamform dels for Loke-genealogien, dels for nogle træk i den eddiske
1 2
V. Thomsen 50 f. Det tilsvarende got. né(>la er i forhistorisk tid optaget
i finsk som niekla, neula (V. Thomsen 68).
3 Jf. C. W. v. Sydow i
DSt. 1910.