Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
EFTERSLÆT TIL LOKE-MYTERNE 93<br />
begreb hvoraf de enkelte skikkelser er opståede ved udspaltning. I denne<br />
heksegryde koger han dem alle sammen, ganske uanset om det i folketroen<br />
gælder særprægede væsner eller det blot er store fællesbetegnelser,<br />
om de er over- eller underjordiske, enkelte eller flokkede, huslige eller<br />
fra den øde natur. Alle skal de kun have udtrykt det store almenbegreb<br />
inden de begyndte at „differentiere" sig. Han synes at være ganske<br />
fremmed for den tankegang at menneskene engang har opfattet enhver<br />
rørelse i naturen som øvet af et væsen, og at de har opfattet dette<br />
væsens ejendommelighed netop som svarende til hvad de så og hørte i<br />
pågældende naturfænomen. Hvorledes det skulde være muligt at menneskene<br />
havde almenbegreber for de havde enkeltforestillinger, — derpå<br />
indlader hans psykologi sig ikke.<br />
Det virkelighedsfjærne udmærker derfor forf.s tankegang. Når han<br />
bekæmper Snorres deling i lysalfer og svartalfer, er det lysalferne han<br />
søger at udrydde, nemlig som stridende mod hans teori; det falder ham<br />
ikke ind at det er svartalferne (de „ktoniske") der mangler hjemmel,<br />
medens en mangfoldighed af kilder vidner om alferne som luftige lyse og<br />
fagre. Betegnende er det at forf. ender sin udvikling med at Loke betyder<br />
»lukkeren" D: bjærgtageren, — uanset at Loke hverken bor i<br />
bjærg eller bjærgtager nogensomhelst. Alle konkrete enkeltheder slagtes<br />
ubarmhjærtig på det „ktoniske" almenbegrebs alter.<br />
Man måtte ønske forf. noget storre ævne til at lære af sit kildestof.<br />
Et sted i en note begraver han følgende ny oplysning fra svensk overlevering<br />
i Finland: „Utom benamningen nock på hustomten har i senare<br />
tid tillkommit benamningen råde, hvilket sist blifvit utbytt mot tonten och<br />
gubbin": det særprægede navn er — nu i opløsningstiden — ved at<br />
drukne i de almene udtryk: rå, tomte og gubbe. Men når en jysk hedebonde<br />
bruger sin egns gængse udtryk for overnaturlige væsner og kalder<br />
luftflimmerets Lokke for ,æ bjærremand", så skal det være et fra fjærne<br />
tider — forud for asatroen -- bevaret minde om at Lokke egenlig blot<br />
betyder et ktonisk væsen i almindelighed. Desværre får vi ikke at vide,<br />
om når en anden bonde kalder ham „æ hawmand" (o: vestenvinden),<br />
det så er et lige så gyldigt vidnesbyrd om at Lokke oprindelig er en<br />
luftånd? eller måske en vandånd?<br />
I overensstemmelse med sin abstraktionslyst forlanger han også af<br />
folketroen, at den skal have ikke stedlig-animistiske forestillinger, men<br />
rent fysiske begreber. Han kan ikke anerkende den jyske Lokke som<br />
noget luftvæsen, men kun som et væsen hvis handlinger ses i luften.<br />
Som om det i folketroen var to forskellige ting!<br />
Intet under, at forf. — bunden i sine almenforestillinger — ikke<br />
kan få oje for, at Lokes eneste naturrørelse er, på det danske område<br />
luftflimmeret, på det svensk-norske arneilden. Han må skyde disse<br />
mangfoldig bevidnede naturmotiver til side, påberåbende sig at Lokke<br />
tilb'ge har nisseagtige træk, og nissen er opstået af husets forste beboers<br />
sjæl. Dette sidste er en blot teori, uden faktisk underlag. Kendsgerning<br />
er derimod at den svensk-norske Lokkes hele animistiske side knytter sig<br />
til arneilden, ikke blot som offermodtagende, men også dens knagen og
Change language