Danske Studier 1912

GLEMSOMHED 149
Det som sådanne eksempler viser, er at det hørte ord i mangfoldige
tilfælde ikke har anslået en tangent i ens lydlige bevidsthed,
men alene er trængt ind i en af de forestillingsgrupper som
hjærnen rummer.
Princippet er iagttaget og bragt i anvendelse af den lærer,
der hjalp sine disciple til at sige „kejser Dragkiste" for „Gommodus"
(S. M. H., Fundet og stjålet, s. 17), — eller som lærte dem at
kalde det fjærde element „spyt".
Men der turde være anledning for alle der sysler med ordets
liv og med begrebernes liv i ord til at fæste opmærksomhed ved
den sjælelige virksomhed, som får sit mest rammende udtryk
gennem fejltagelser som dem vi her har fremstillet.
Sprogmændene synes at have en tilbøjelighed til altfor ensidig
at arbejde med ordbilledets erindring, også når talen er om sammenhængende
fremstilling der gennem øre eller skrift meddeles fra
den ene til den anden. For folkemindegranskerne er det en mere
velkendt ting at i mange tilfælde forestillingsbilledet optages og
erindres, ofte uden at ordbilledet er nået til bevidsthed, eller i alt
fald uden at det har sat sig dybere spor. De véd af erfaring,
hvor let den samme fortæller skifter sin fremstillings form alt efter
som han skal meddele sig til den ene eller den anden. En
æventyrfortæller, der skal meddele sig til Evald Tang Kristensen
og mig på én gang, bruger uvilkårlig andre udtryk, end når han
meddeler sig til Evald Tang Kristensen alene.
Jeg har undertiden tænkt på, om ikke denne glemsomhed
overfor ordbilledet, som får den talende til at gribe det ord der
begrebsmæssig ligger ved siden af, — om den ikke også har sat
sig spor når sagnpersoner skifter navn. Det eneste sikre eksempel,
jeg véd, er at Amled {Amlodi) i nyere islandsk overlevering har
skiftet. I en opskrift efter den gamle Hild Arngrimsdatter fra år
1707 hedder han Brjdm. Tanken er Ojensynlig sprungen fra
amléåi (tåbe) over bjåni (tåbe) til Brjånn (den beromte irske kong
Brian; her fejlhørt som Brjdm) 1 . Men ellers synes denne overgang
kun lidet at være til stede her, — eller også kan den ikke
gribes med vore iagttagelsesmidler. Jeg må nojes med nogle mulige
eksempler.
1 Årnason, isl. J>jo5sogur II 505 (Maurer, Isl. volkssagen 287 f); jf. min
Amledsagnet på Island (Arkiv XV 365). Æventyret om „Tossen" har fonesten
spillet med ind.