Danske Studier 1912

20 HENRIK USSING
Entalsform uvilkaarligt er gledet ham i Pennen mange Steder, hvor
Skriftsproget krævede en Flertalsform. Flertalsbøjningen er saaledes
overholdt i: Peiter Beenløs — som vi kalde ham — og jeg ere fødte
paa eet Sted A 255; vi rede just i den Retning A 260; vi toge, vi
stode o. s.v. Og dette er langt det almindeligste. — Gammeldags Flert.:
de sprunge B 61; de ginge o. s. v. anvendes for at give gammel Sprogtone.
Men der gives dog en Mængde Tilfælde, hvor Bøjningen ikke
er overholdt; lettest sker dette i Personernes Tale. Bøjning er saaledes^.ikke
overholdt i: har vi to ikke seet hverandre fornys „Røverst.";
Men de vilde Dyr ejer E176; — vi stod „Jøderne"; dovne Munke
•udjog os „Jøderne" o. s. v. — Bøjning undlades tiere, naar Grundleddet
udgøres af to eller flere Entalsord, end naar det er et enkelt
Flertalsord: Sydostblammer og Kvindeklammer vil gerne endes med
Regn „Kjeltringl."; Det er ellers lige saa kraftigt, som Primer og
Skraaler kan gjøre det „Kjeltringl.".
Undertiden bruges Flertalsform i Tilfælde, hvor den egentlig ikke
hører hjemme: et par mørke Øjne stode stift hæftede paa mine „Himmelbj."
(Brug af Flertalsform hænger her maaske sammen med, at
par af B. sædvanligvis ikke opfattes som Navneord). Udsagnsordet
retter sig efter det egentlige Grundled i Sætninger som: da ere der i
det mindste tre Mennesker A 250; der stode Taarer i hans Øjne A 267.
— I Skyndingen falder der Vendinger som: han selv med Familie vare
just ifærd A 109; om saa kun Een af disse have profiteret A251.
Personbøjning bruges enkelte Gange gammeldags-højtideligt: saa
est Du Manden D 107; Du skalt ikke B 136.
Hjælpeudsagnsord. B. bruger jævnlig have som Hjælpeudsagnsord,
hvor vi bruger være: der borde jeg have bleven D264; jeg vilde saa
gjerne have blevet ved All; har sluppet (= er sluppen for) B 141;
havde han nok kommet til mig først B 145; at have opdukket A 107;
jeg havde døet B 171; de skulde — — have sammensmeltet „Kjærligh.
i Syd."; hans Haab har slaget ham fejl A 171; Gud give, jeg havde
druknet E 62; Fingrene havde gaaet af Led E 62; Det har . .. lykkedes
ham A 74. Jyder er i det hele taget mere tilbøjelige til at
bruge Hjælpeudsagnsordet have end være i Handleform af Overgangsudsagnsord.
Hjælpeudsagnsordet have kan undtagelsesvis udelades: der
bordet være Tabuh (havde b.) „Min Tidsa." 62. — Meget almindeligt
bruger B. Hjælpeudsagnsordet være, hvor vi bruger blive: Den nuværende
Gaard er den fjerde, som har været opbygget A 164; En
Forbrydelse, der hellere maatte have været begravet B 86; have været
aabnet (= være blevet aabnet) „Kjærlighed i Syden"; Bryllup, der
havde været udsat (var blevet) A 95; som aldrig endnu har været sete
„Vinterbest. 44—45" S. 9.
B. bruger ofte vorde i Stedet for blive baade som Hjælpeudsagns-