Danske Studier 1912

VED AFSLUTNINGEN AF KORT OVER DE DANSKE FOLKEMÅL 173
Linierne har her nærmest form som cirkelbuer med lidt skiftende
centrum, altså ret forskellige fra dem i I.
III. Grundlag, kort nr. 80, 81. Disse kort giver de to
store bojningsforskelle mellem Østjysk og Vestjysk. I
det hele følges de ad til Horsens, dog således, at den østjyske
artikkel går vest for konsgrænsen nord for Limfjorden, men øst
for den på strækningen Mos sø—Horsens fjord. Her skilles de
fuldstændig, idet den vestjyske artikkel omfatter hele Jylland syd
for Horsens, medens konsgrænsen går fra Horsens mod sydvest til
sønden for Ribe.
Øst for denne har vi grænserne for konsbojning i tillægsordene
(nr. 83) og for -t i de fleste biord (nr. 83); delvis (i nord) også
for stød i flerstavelsesord, hvis stamme ender på lukket konsonant
(nr. 77, 78); imod syd følges disse næsten helt med konsgrænsen.
Vest for bojningsgrænserne har vi j i lyng. synge, dynge(nr. 24),
som dog nordligst går øst for artikkel-grænsen.
Disse linier giver atter en anden hovedform, idet de snarest
er parallelle, dog med jævnlige krysninger.
Jeg tror, som sagt, at en sådan sammenligning af grænselinier,
der har geografisk beroring med hinanden, vil kunne være
frugtbar, og det er en sådan, som ligger bagved min fræmstilling
i „Nydansk". En fræmgangsmåde, som den Hultman har benyttet
overfor de østsvenske folkemål, har til forudsætning et
geografisk område af stor længde og ringe bredde, og vil næppe
kunne anvendes i så bredbygget et sprogområde som det danske.
Men netop for at finde metode til en beskrivelse af danske folkemål,
tror jeg et kortværk som det nu foreliggende har sin store værdi.
Jeg vil da nærmest opfatte det nu afsluttede kortværk som
en anledning til for alvor at kaste sig over arbejdet med de danske
folkemål, og især de mindst undersøgte dele af disse, Ømålene.
Hvor opgaverne ligger, har kortværket tildels påpeget, og ny opgaver
skal nok af sig selv mælde sig under arbejdets gang. De
danske folkemål er så rigtflydende en kilde til kundskab om vort
modersmål, at der endnu er meget at øse af den, og ingen indbildning
er farligere end den, at nogen kan lære dem for alvor at
kende af en enkelt bog. Man lærer dem i virkeligheden aldrig at
kende uden ved selv at prøve at gå til bunds et sted og anvende,
hvad man dær har lært, på det hele.