You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FRA DEN FINSKE FOLKEVISEDIGTNING 71<br />
De velmente Vers der priser den afdøde Frue og udtaler<br />
hendes Undergivnes Savn, æsker til Eftertanke. Er de et senere<br />
Almuetillæg eller et ægte Led af Sangen? (AtHovedvarianten har<br />
dem paa en uheldig Plads, kan næppe afgore noget). Men videre<br />
— og væsentligere — i hvilke Krese er hele denne Digtning opstaaet,<br />
Adelens eller Menigmands? Saa meget er i al Fald givet,<br />
at den er fra en ret sen Periode. En rum Tid maa være forløbet<br />
efter Klaus Kurkis Forsvinden (1474), inden den gamle Djekns<br />
Udaad kunde lægges paa ham: mærk ogsaa Bøsserne, Krudtet<br />
(forst omtalt 1483 paa finsk Grund), Klaus' store Følge og faste<br />
Borg, Glasruderne, endelig vel ogsaa den kristeligt vurderende Afslutning.<br />
Den ufuldkomne metriske Dragt — der giver et endnu<br />
uroligere Indtryk end det korrekte Runovers — tyder i samme<br />
Retning. Længer tilbage end til s i d s t e Halvdel af det 16de Hundredaar<br />
tor man næppe sætte Digtet. Men vi har her en Tid for os,<br />
hvor den finske Adel med stærke Skridt gik sin Forsvenskning i<br />
Møde; o. 1600 er de finske adelige Navne næsten alle forsvundne.<br />
Oversætteren vilde holde det for sandsynligt, at Elinakvadet er<br />
blevet til i Borgestue eller Hytte fremfor i Sal eller Fruerbur; den<br />
megen Dvælen ved Hussysler kunde ogsaa nok tyde derpaa.<br />
En mærkelig Plads indtager „Elinas Død" indenfor finsk<br />
Folkepoesi ved sin Fremstillingsmaade. Den næsten gennemførte<br />
direkte Tale og selve Handlingens Forløb giver Digtet et ret livfuldt,<br />
dramatisk Præg. Slægtskabet med skandinavisk Visedigtning<br />
føles tydeligt, — selv om der i Enkeltting kun kan eftervises faa<br />
noje tilsvarende Træk. Selve Æmnet har jo naturligt nok Beroringer,<br />
saaledes „Hr. Peders Slegfred" DgF 210 (Kirstin der ved<br />
sin Elskers Bryllup selv afbrænder Gaarden), paa anden Maade<br />
„Lave Stison og Fru Eline" DgF 259 (hvorTærnen kalder Hr. Lave<br />
hjem til den halvt uskyldige Eline, hvem han saa slaar ihjel).<br />
Almindelige Motiver i Folkeviserne er saadanne som den bagvadskende<br />
Tærne, eller at en Persons Død skjules for de nærpaarørende.<br />
2. Brudens Død.<br />
Den almen-evropæiske Vise om den unge Kones eller Bruds<br />
Død (DgF 458) er til forskellige Tider naaet over til Finland, sidste<br />
Gang i Slutningen af 17de Hundredaar, hvor den tilsvarende<br />
svenske Vise er bleven tro gengivet i Viseform paa Finsk, —<br />
forste Gang allerede i Middelalderen vel omkring 1400, og denne
Change language